En selvstændig fik godkendt fradrag for tab på to kunder, som var gået konkurs, uagtet, at han ikke havde anmeldt sine krav i konkursboerne og ikke havde sendt rykkerskrivelser til kunderne.
Fradrag for tab på debitorer forudsætter som udgangspunkt, at tabet er endeligt konstateret og kan gøres præcist op. Selskaber, der anvender lagerprincippet for deres tilgodehavender fra salg af varer og/eller ydelser, kan dog under visse betingelser fradrage hensættelser til tab. Det kan du læse mere om i denne artikel.
Kravene til dokumentation for, at et tab er endeligt konstateret, er ganske skrappe. Det gælder ikke kun skattemæssigt, men også på momsområdet, jf. denne artikel fra sidste år. Der lægges på begge områder betydelig vægt på dokumentationen for de bestræbelser, der er udfoldet for at inddrive tilgodehavendet. Det kan illustreres med en nylig offentliggjort dom fra byretten i Viborg.
Tabet på de konkursramte kunder
Sagen handlede om en selvstændig, der drev virksomhed med salg af byggematerialer og med rådgivning og som havde lidt tab på henholdsvis 79.025 kr. og 157.421 kr. på to forskellige kunder, der begge var gået konkurs. Begge konkursboer var afsluttet uden udlodning af dividende. Det ene i 2014 og det andet i 2016.
Ejeren af virksomheden oplyste, at han gentagende gange havde rykket for betaling af sine tilgodehavender, men at de begge var på vej mod konkurs. Han havde ikke foretaget sig yderligere, da han ikke ønskede at smide gode penge efter dårlige.
Skattemyndighederne havde nægtet fradrag for tabet med den begrundelse, at der ikke var sendt rykkere til debitorerne, ligesom kravene ikke var anmeldt i konkursboerne, og der ikke var indhentet erklæring fra bobestyreren om den forventede dividende.
Ved byretten fik manden imidlertid medhold. Retten fastslog, at det efter afslutningen af et konkursbo har formodningen imod sig, at der kan tilgå en kreditor nogen form for midler fra selskabet. Det var derfor godtgjort, at pengene var tabt, men tabet skulle henføres til de år, hvori konkursboerne var afsluttet. Det vil sige til 2014 i det ene tilfælde og til 2016 i det andet tilfælde.
Kommentar
Det burde være åbenlyst, at et tab på en kunde senest skal kunne fratrækkes ved indkomstopgørelsen, når debitoren er gået konkurs, og konkursboet er afsluttet uden dividende til kreditorerne, men sådan har det ikke været hidtil. Skattemyndighedernes praksis har været benhård derved, at fradrag for debitortab kun er godkendt, hvis det klart har kunnet dokumenteres, at der har været fremsendt skriftlige rykkerskrivelser, eller der i øvrigt har været iværksat tiltag til inddrivelse af tilgodehavendet, fx sendt til inkasso, og at kravet i øvrigt er anmeldt i konkursboet.
Derfor er dommen overraskende, og den vil givetvis få stor praktisk betydning, hvis den kommer til at stå ved magt, hvilket vi håber, den gør. Det er nemlig ingen hemmelighed, at især mindre virksomheder ofte har problemer med dokumentationen for deres forsøg på inddrivelse af tilgodehavender, fordi den slags ofte sker personligt eller telefonisk, ligesom de ikke altid får anmeldt deres krav i et konkursbo, fordi det anses for spild af tid.
Dommen er udtryk for, at fradragsretten skal afgøres ud fra sagens realiteter, og når det gælder krav mod virksomheder, der er gået konkurs, så er realiteten desværre næsten altid, at pengene er tabt, og det gælder, uanset om kravet anmeldes i boet eller ej.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.