Mange virksomheder arbejder i øjeblikket med deres debitorer i håb om at få deres tilgodehavender hjem. Det bedste er selvsagt, når det lykkes. Det næstbedste er at få moms- og skattefradrag for tabet, når det ikke lykkes.
Virksomheder, der har betalt moms af deres salg, har naturligvis adgang til regulering af momsen, hvis det efterfølgende viser sig, at køberen ikke betaler regningen. Men reguleringen kan først foretages på det tidspunkt, hvor tabet er endeligt ”konstateret”.
Gældende praksis
Tabsfradrag forudsætter normalt altid, at handelsforbindelsen med debitoren er ophørt. Når det gælder kravene til dokumentation, afhænger disse af fordringens størrelse.
- For fordringer under 3.000 kr. er det normalt tilstrækkeligt, at debitoren forgæves er rykket for betalingen.
- For fordringer mellem 3.000 kr. og 10.000 kr. uden for konkurs kan der foretages regulering, hvis fordringen har været igennem en intern rykkerprocedure, og den efter en konkret vurdering af debitors betalingsevne må anses for tabt.
- For fordringer over 10.000 kr. skal fordringen som minimum være forsøgt inddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed, og/eller der skal foreligge en insolvenserklæring fra debitoren, eller der skal være foretaget forgæves fogedforretning mod denne.
- For krav mod konkursboer kan der foretages regulering, når der foreligger en erklæring fra kurator om størrelsen af den forventede dividende.
Ny afgørelse fra Landsskatteretten
Kravene til dokumentation kan illustreres med en netop offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten. Sagen handlede om en producent af køle- og ventilationsanlæg, der i sit momsregnskab for 2017 havde fratrukket et beløb på 7.982,50 kr., svarende til momsen af en faktura på knap 40.000 kr., som firmaet i september 2015 havde sendt til en samarbejdspartner.
Under sagen oplyste ejeren, at fakturaen dækkede en andel af nogle markedsføringsomkostninger, som han mente, at samarbejdspartneren havde accepteret at betale. Dette var imidlertid aldrig sket, og efter at have rykket både pr. telefon og mail anså han nu pengene for tabt. Han ønskede ikke at sende regningen til inkasso, da han frygtede, at dette ville kunne medføre, at firmaet ville miste sin væsentligste leverandør.
Landsskatteretten tilsluttede sig Skattestyrelsens afgørelse om, at tabet ikke kunne fradrages, da der ikke var gjort forsøg på inddrivelse af tilgodehavendet. Det forhold, at virksomheden havde undladt dette af frygt for at miste debitorvirksomheden som leverandør, var uden betydning.
Kommentar
Også skattemæssigt er det en betingelse for fradrag for et debitortab, at dette er endeligt konstateret. I en særskilt afgørelse blev virksomheden derfor også nægtet fradrag for tabet på tilgodehavendet eksklusive moms ved sin indkomstopgørelse.
Afgørelserne har efterladt virksomheden i den uheldige situation, at den har betalt både skat og moms af en faktura, som modtageren ikke vil betale, og som virksomheden ikke vil sende til inkasso af frygt for at miste debitoren som forretningsforbindelse. En problemstilling som desværre ses ikke så sjældent. Hvis problemet skyldes uklare aftaler, vil det bedste råd ofte være at udstede en kreditnota, fordi virksomheden herved vil kunne løse udfordringen med skat og moms, men samtidig bevare forretningssamarbejdet.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.