Depechen-artikel:

Spaltning af selskab kan føre til efterregning på gaveafgift

15 september 2021

Ole B. Sørensen, Partner, Skat |

Reglerne om skattefri spaltning af selskaber er et fantastisk redskab, når et holdingselskab fx ønskes delt således, at hver aktionær får sit eget selskab, men det er vigtigt at være opmærksom på eventuelle afledte konsekvenser.

I årene 2016 - 2019 var det muligt at overdrage aktier i familievirksomheder til nedsat gaveafgift, hvis der var tale om aktier i et selskab, der drev en aktiv virksomhed og som derfor ikke i skattemæssig forstand kunne karakteriseres som en pengetank. Muligheden blev afskaffet af den nuværende regering med virkning for overdragelser den 1. januar 2020 og derefter. 

Den nedsatte gaveafgift var betinget af, at modtageren af aktierne i de første tre år efter modtagelsen hverken direkte eller indirekte afstod aktierne eller virksomheden. Et krav, som det stadig er relevant at iagttage for de ganske mange, som fik gaveoverdraget aktier i slutningen af 2019, hvor det stod klart, at reglen ville blive ophævet.

Skattestyrelsen har netop offentliggjort en kendelse fra Landsskatteretten, der fastslår, at en skattefri spaltning af et holdingselskab kan føre til efteropkrævning af gaveafgift, hvis spaltningen sker indenfor tre års perioden og medfører, at gavemodtagen afvikler sin ejerandel af virksomheden.

 

Fra far til søn og retur

Sagen handlede om et tilfælde, hvor en far i juli 2019 overdrog lige under halvdelen af anparterne i sit holdingselskab til sin søn. Anparterne havde en samlet værdi på 28 mio. kr., og købesummen blev i det væsentlige berigtiget med en gave, hvoraf der blev betalt gaveafgift med kun 6 %, idet der var tale om en aktiv virksomhed.

Efterfølgende ønskede far og søn at gennemføre en skattefri spaltning af deres nu fælles holdingselskab, således at de fik hvert sit selskab. Tanken var, at sønnens nye selskab skulle modtage 49,67 % af værdierne i det fælles selskab – svarende til hans ejerandel af dette – men at disse værdier alene skulle bestå af likvide midler og tilgodehavender. De øvrige aktiver, herunder kapitalandele i datterselskaber, skulle overføres til faderens nye selskab, hvorved denne igen ville blive eneejer af de aktive virksomheder. Det var tanken, at den skattefrie spaltning skulle ske med regnskabs- og skattemæssig virkning fra den 1. januar 2019. 

Skattestyrelsen havde fastslået, at den skattefrie spaltning ville blive anset for et brud på betingelserne for nedsat gaveafgift og derfor udløse opkrævning af yderligere afgift med et beløb i størrelsesordenen 1,1 mio. kr., idet den ekstra afgift beror på, hvor lang tid der er gået af den treårige karensperiode. Denne afgørelse blev tiltrådt af Landsskatteretten med den begrundelse, at sønnen efter spaltningen ikke længere ville være indirekte medejer af den aktive virksomhed, og at det – bedømt på sammenhængen mellem transaktionerne – aldrig havde været hensigten, at dette skulle være tilfældet. 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.