Hvis du bruger almindeligt tøj på dit arbejde, og det bliver betalt af din arbejdsgiver, kan du kun undgå beskatning, hvis tøjet er forsynet med synligt navn og/eller logo – og så er det endda omfattet af en bagatelgrænse.
Ansatte i byggebranchen får normalt betalt deres arbejdstøj og sikkerhedssko af deres arbejdsgiver. Det giver ingen skatteproblemer, da tøjet ikke anses for et personalegode, men for et arbejdsredskab. Det samme gælder for sygehuspersonale, der bærer uniform på jobbet, og alle andre, der får udleveret egentligt arbejdstøj.
For dem, der bruger almindeligt tøj på jobbet, anses arbejdsgiverbetalt tøj derimod næsten altid for et personalegode. Der skelnes i denne forbindelse mellem tøj, der er forsynet med firmanavn og/eller logo og tøj, der ikke er det.
Hvis tøjet er påført firmanavn eller logo er det omfattet af den bagatelgrænse, der gælder for goder, der i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Denne grænse er i 2021 på 6.500 kr. Overskrides grænsen, skal der betales skat af alle de omfattede goder. Ud over tøj, sko og caps omfatter det også goder i form af fx arbejdsgiverbetalt mad og drikke ved særlige lejligheder, eksempelvis under overarbejde.
Hvis tøjet ikke er forsynet med firmaets navn eller logo, er værdien af dette som udgangspunkt altid skattepligtigt.
Ansatte i modebranchen
Der gælder ingen særregler for dem, der arbejder i sko- eller tøjbutikker. Hvis tøjet ikke forsynes med forretningens navn eller logo, skal der betales skat af værdien af dette, også selvom de ansatte er forpligtet til at bruge tøjet, når de er på arbejde.
Hvis de ansatte ikke får udleveret tøj og sko vederlagsfrit, men i stedet køber dette til nedsat pris, har det ingen skattemæssige konsekvenser, så længe de ikke køber varerne til en pris, der er mindre end deres arbejdsgivers indkøbspris. Ved køb til under forretningens kostpris, skal der betales skat af differencebeløbet.
Arbejdsgiverens indberetningspligt
Værdien af tøj, der ikke er forsynet med logo, skal indberettes som B-indkomst, men kun, hvis værdien af hvert enkelt stykke tøj overstiger 1.200 kr. Værdien af tøj, der er omfat-tet af bagatelgrænsen for visse arbejdsrelaterede personalegoder, skal ikke indberettes. De ansatte skal selv holde styr på, om der er noget, der skal med på årsopgørelsen.
Arbejdsgiverens fradrag
En virksomhed har normalt altid skattefradrag for udgifter til indkøb af tøj og sko til de ansatte. Det gælder, uanset om tøjet er forsynet med firmanavn/logo eller ej. Derimod er momsfradrag betinget af, at der er logo på tøjet. Se nærmere herom i denne artikel.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.