Depechen-artikel:

Rette omkostningsbærer og momsfradrag

24 november 2021

Pernille Rise, Senior Manager, Moms |

En ny afgørelse fra Landsskatteretten illustrerer, at der ikke er fradrag for moms af en given udgift, hvis den indkøbte vare eller ydelse ikke er leveret til den virksomhed, der har betalt regningen. 
 
Den omstændighed, at en virksomhed har betalt en given regning, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at den skatte- eller momsmæssigt har fradrag for udgiften og momsen af denne. Heller ikke selvom den efter sin art opfylder betingelserne for fradrag. Det er nemlig tillige en betingelse, at virksomheden er ”rette omkostningsbærer”.

 

Betingelser for momsfradrag

Helt overordnet gælder der to betingelser for, at en virksomhed har ret til momsfradrag:

  1. Udgiften skal være afholdt af en afgiftspligtig person – altså af en momsregistreret virksomhed – der har optrådt i denne egenskab ved købet af varen eller ydelsen.
  2. Varen eller ydelsen skal være leveret til den virksomhed, der ønsker momsfradrag, og ikke til andre.

Kravet, om at virksomheden skal have optrådt i sin egenskab af en afgiftspligtig person ved købet af varen eller ydelsen, betyder, at indkøbet skal være til brug i virksomheden og altså direkte eller indirekte understøtte det erhvervsmæssige formål. 

Det andet krav er identisk med betingelsen om, at virksomheden skal være rette omkostningsbærer. En problemstilling, som især er relevant i koncerner, hvilket kan illustreres med den nedenfor omtalte afgørelse fra Landsskatteretten. Det er vigtigt at være opmærksom på, at betingelsen om rette omkostningsbærer også skal være opfyldt, selvom der er tale om selskaber, som er omfattet af fællesregistrering for moms.

 

Afgørelsen om det nystiftede datterselskab 

Sagen handlede om en større dansk virksomhed, der i starten af 2013 indledte forhandlinger om køb af en anden virksomhed. I denne forbindelse indgik selskabet en aftale med de rådgivere, som skulle bistå dem ved købet, om rammerne for deres arbejde.

Da aftalen om køb af den anden virksomhed var på plads, stiftede selskabet et nyt datterselskab, der skulle stå som køber af aktierne i den anden virksomhed og efterfølgende virke som administrationsselskab for denne. I købsaftalen blev det endvidere aftalt, at den købende virksomhed – det nye datterselskab – skulle betale sælgers udgifter til eksterne rådgivere i forbindelse med handlen.

I sit momsregnskab for juli kvartal 2013 fratrak det nystiftede datterselskab herefter moms af udgifter til rådgivere med i alt 6,2 mio. kr. Beløbet var fordelt på tre poster:

  • 5,1 mio. kr. i form af moms af udgifter, der oprindelig var faktureret til moderselskabet, men herfra viderefaktureret til datterselskabet, da dette var på plads.
  • 0,7 mio. kr. i form af moms af sælgers rådgiveromkostninger, som selskabet i købsaftalen havde påtaget sig at betale.
  • 0,4 mio. kr. i form af moms af udgifter til rådgivning, som selskabet selv havde indkøbt efter sin stiftelse.

I forhold til de to første poster fastslog Landsskatteretten, at disse ikke kunne fradrages, idet rådgivningen ikke var leveret til datterselskabet, men til dettes moderselskab. For så vidt angik momsen af de til datterselskabet fakturerede udgifter fandt Landsskatteretten, at denne kunne fradrages efter den praksis, som gælder for holdingselskaber, der tillige virker som administrationsselskab. Se nærmere herom i denne artikel.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.