Nogle af de ændringer i årsregnskabsloven, der gælder for 2020-regnskaber, nødvendiggør en ændring af regnskabspraksis, men overgangen er på enkelte punkter gjort nemmere via særlige overgangsbestemmelser.
Når der foretages en praksisændring i et årsregnskab, skal der i hovedtræk – jf. denne tidligere artikel – ske følgende:
- Der skal foretages tilpasning af sammenligningstal både i resultatopgørelse, balance og noter.
- Den akkumulerede virkning af ændringerne skal indregnes i egenkapitalen primo.
- Praksisændringen skal beskrives i indledningen til anvendt regnskabspraksis og ofte også i ledelsesberetningen.
Nedenfor gennemgås de væsentligste praksisændringer, der følger af de seneste ændringer i årsregnskabsloven. De fleste skal behandles efter de almindelige regler, men for enkelte ændringer er der vedtaget overgangsbestemmelser, der kan lette overgangen.
Delvist indbetalt selskabskapital
Fra og med 2020-regnskaberne må kun bruttometoden anvendes til præsentation af delvist indbetalt selskabskapital. For de virksomheder, der hidtil har anvendt nettometoden, vil skiftet til bruttometoden være en ændring af praksis.
Ny dagsværdireserve under egenkapitalen
Fremadrettet stilles der krav om, at visse valutakursreguleringer og dagsværdireguleringer vedrørende regnskabsmæssig sikring skal præsenteres på en særskilt reserve under egenkapitalen. Overgangen til den nye præsentationsform nødvendiggør en omklassificering under egenkapitalen, hvilket er en ændring af praksis. Ifølge en særlig overgangsbestemmelse kan ændringen – hvis det ønskes – ske uden tilpasning af sammenligningstal, så ændringen kun får virkning for reguleringer, der indregnes for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2020 eller senere.
Kapitalinteresser
Den nye type af kapitalandele, som benævnes kapitalinteresser, kan medføre, at regnskabsposter, der fx tidligere er betegnet som ”Andre kapitalandele”, nu skal omklassificeres til kapitalinteresser. Dette er en praksisændring. Hvis der samtidig med omklassificeringen ændres metode for måling – fx fra kostpris til indre værdi – da der for kapitalinteresser er andre muligheder for måling, er dette ligeledes en praksisændring.
Indre værdis metode
Ved anvendelse af indre værdis metode skal der tages stilling til, om virksomheden anser metoden som en målemetode eller en konsolideringsmetode. Et skifte mellem de to metoder er, uanset hvilken vej det går, udtryk for en ændring af regnskabspraksis.
Afledte finansielle instrumenter
Vælger en virksomhed, at finansielle kontrakter, der anvendes til regnskabsmæssig sikring af fremtidige pengestrømme, ikke længere skal henføres til at udgøre regnskabsmæssig sikring, men i stedet indregnes over resultatopgørelsen, er det en ændring af praksis.
Anvendelse af nye IFRS-standarder
Vælger virksomheden at overgå til anvendelse af en eller flere af de nye IFRS-standarder, IFRS 15 om omsætning, IFRS 16 om leasing eller IFRS 9 om finansielle instrumenter, vil det være en ændring af praksis. Ifølge en særlig bestemmelse kan overgangen til IFRS 15 og IFRS 16 ske uden tilretning af sammenligningstal, hvis virksomheden ønsker dette. Tilsvarende gælder ikke ved overgang til IFRS 9.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.