De fleste ændringer af regnskabspraksis sker frivilligt og ud fra en vurdering af, at regnskabet herved kommer til at give et mere retvisende billede af selskabets økonomiske stilling end ved den hidtidige praksis.
Et selskabs årsregnskab skal som udgangspunkt aflægges efter samme regnskabspraksis år efter år, fordi årsregnskabsloven stiller krav om kontinuitet. Derfor kan denne praksis heller ikke uden videre ændres, selvom der kan være tilfælde, hvor dette er nødvendigt. Enten som følge af lovændringer eller som følge af overgang til en ny regnskabsklasse.
I de fleste tilfælde sker en praksisændring dog frivilligt og ud fra en vurdering af, at regnskabet efter ændringen vil give et mere retvisende billede af selskabets økonomiske situation end hidtil. Der er dog ikke grund til at skjule, at det beror på en subjektiv vurdering, hvorvidt dette er tilfældet.
Ofte vil indgåelse i et nyt koncernforhold være et godt argument for at ændre regnskabspraksis, hvis dette sker med henblik på at tilpasse sig den regnskabspraksis, der følges i den nye koncern. Omvendt vil et ledelsesskifte sjældent i sig selv kunne bruges som argument for en ændring af praksis.
Af ofte forekomne praksisændringer kan nævnes kapitalandele – fra kostpris til indre værdi – og investeringsejendomme – fra kostpris til dagsværdi over resultatopgørelsen.
Regnskabsmæssig behandling af praksisændringer
Alle poster, der berøres af en ændring af regnskabspraksis, skal som hovedregel korrigeres i overensstemmelse med den nye praksis. Ikke blot i tallene for det pågældende regnskabsår, men også i sammenligningstallene i både resultatopgørelse, balance og noter. Sammenligningstallene dog kun, hvis der er krav herom. Ved overgang til opskrivning af anlægsaktiver over egenkapitalen må sammenligningstallene ikke ændres.
Der findes poster, hvor ændring af sammenligningstallene må foretages efter et skøn. Det kan fx være tilfældet ved overgang fra kostpris til dagsværdi (over resultatopgørelsen) for investeringsejendomme, hvor det kan være svært at finde dagsværdier tilbage i tid. Det kan også være tilfældet ved praksisændringer i forhold til IPO-tillæg på varebeholdninger og indregning af udviklingsomkostninger i balancen, hvor virksomhedens regnskabssystem måske ikke er tilrettelagt på en sådan måde, at det er muligt at udfinde de nødvendige data med tilbagevirkende kraft. Er det ikke muligt at foretage et pålideligt skøn, kan ændring af sammenligningstallene undlades.
Den akkumulerede virkning af praksisændringen skal indregnes direkte på egenkapitalen primo. På den måde bliver årsregnskabet præsenteret, som om den nye praksis altid har været anvendt. Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på den betydning, som praksisændringen kan have på udskudt skat.
Beskrivelse af ændringerne i årsrapporten
Enhver ændring i anvendt regnskabspraksis skal beskrives i indledningen til afsnittet om anvendt regnskabspraksis i årsregnskabet. Beskrivelsen skal i første række omfatte arten og begrundelsen for ændringen. Dernæst skal det oplyses, om sammenligningstallene er tilpasset. Og endelig skal den beløbsmæssige betydning for aktiver og passiver, den finansielle stilling og for resultatet også oplyses. Hvis de foretagne ændringer i regnskabspraksis har væsentlig betydning for årsregnskabet, skal der tillige gives oplysning om ændringerne i ledelsesberetningen.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.