Der er behov for handling og ikke for politiske syltekrukker. De regler, der fastlægger borgernes muligheder for at få ændret en gammel skatteansættelse, er åbenlyst urimelige.
Som udgangspunkt har borgerne samme muligheder som skattemyndighederne for at få ændret en gammel skatteansættelse. Det kan nemlig for begge parter ske op til tre år og fire måneder efter udløbet af et indkomstår. I øjeblikket er skatteansættelsen for 2017 således det ældste år, der kan ændres. Det forælder den 1. maj 2021.
Skattemyndighederne har imidlertid en kattelem, som de flittigt gør brug af. Har man glemt at oplyse en given indkomst i et ellers forældet år, kan de nemlig gøre gældende, at forglemmelsen som minimum skyldes grov uagtsomhed. I så fald suspenderes forældelsesreglerne, og de kan regulere indkomsten ganske mange år tilbage i tid. På papiret har borgerne godt nok også mulighed for ”under særlige omstændigheder” at få genoptaget en ellers forældet skatteansættelse, men reglen har et uendeligt snævert anvendelsesområde. Det kan illustreres med en helt ny dom fra Højesteret.
Anvendelse af en forkert rubrik fik store konsekvenser
Sagen handlede om en mand, der på sin årsopgørelse for indkomståret 2009 indberettede et tab på nogle investeringsbeviser i rubrik 66 på årsopgørelsen (aktieindkomst) i stedet for i rubrik 38 (kapitalindkomst), hvor det rettelig hørte hjemme. Den forkerte rubricering betød, at et nettotab på 707.990 kr. ikke blev fremført til modregning i senere års gevinster. Manden opdagede først fejlen i efteråret 2014, hvor fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for 2009 var udløbet. Det skete nemlig den 1. maj 2013.
Højesteret fastslog, at manden ikke havde krav på genoptagelse, da det var hans egen fejl, at beløbet var kommet i den forkerte rubrik. Den omstændighed, at reglerne var komplicerede, og at det drejede sig om et stort beløb, var uden betydning.
Kommentar
Dommen er ikke overraskende. Praksis er nemlig benhård. Tilbage i 2017 fastslog Højesteret således, at en borger, der havde tilbagebetalt kontanthjælp med over 300.000 kr., ikke kunne få fradrag for beløbet, fordi han kom mere end tre år for sent med sin genoptagelsesanmodning. Han endte derfor med at betale skat af penge, som han havde betalt tilbage, jf. denne tidligere artikel.
Skatteministeren har ifølge en nylig politisk aftale bedt Skattelovrådet om at se på genoptagelsesreglerne. I vores øjne er dette unødvendig tidsudtrækning. Det forekommer i vores optik relativt åbenbart, at der bør indsættes en beløbsgrænse, der gør det muligt for borgerne at få ændret ældre skatteansættelser, når det drejer sig om væsentlige beløb. Det kan ikke være rigtigt, at man skal betale skat af penge, man ikke har tjent, eller ikke får fradrag for væsentlige tab, som utvivlsomt er fradragsberettigede.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.