Domstolene er ubøjelige, når det gælder glemte skattefradrag

Højesteret har fastslået meget klart, at du selv bærer ansvaret for en korrekt skatteansættelse. Forældelsesfristen er og bliver 3 år og 4 måneder. Også selvom det ender med, at du betaler skat af penge, du ikke har tjent.

Domstolene
 
I en artikel i Depechen 2017, nr. 6, skrev vi, at der i tilfælde af glemte fradrag kan søges om genoptagelse af gamle skatteansættelser frem til og med den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. I øjeblikket kan der således søges om genoptagelse tilbage til 2013. Efter den 1. maj 2017 vil der ikke kunne søges om genoptagelse længere tilbage end til 2014, idet skatteansættelsen for 2013 til den tid vil være forældet.

I princippet kan der godt søges om genoptagelse længere tilbage i tid, hvis der foreligger ”særlige omstændigheder”, men dette anses normalt ikke at foreligge, når der er tale om glemte fradrag. Domstolenes praksis er benhård, hvilket illustreres af en netop offentliggjort dom fra Højesteret.

Den konkrete sag

Sagen handlede om en mand, som i 2004 havde tilbagebetalt kontanthjælp med et beløb på lidt over 300.000 kr. Der var ingen tvivl om, at han var berettiget til fradrag for beløbet, idet han var blevet beskattet af pengene ved udbetalingen af hjælpen.

Kommunen foretog ikke indberetning til SKAT om tilbagebetalingen, hvilket den ellers var forpligtet til, og fradraget kom ikke med på årsopgørelsen for 2004.

Den almindelige frist for genoptagelse af skatteansættelsen for 2004 udløb den 1. maj 2008, men først i 2012 fik manden med hjælp fra en revisor søgt om genoptagelse, og da var det for sent. Landsskatteretten gav ellers manden medhold i første omgang, men skatteministeriet indbragte kendelsen for domstolene, og de gav SKAT medhold. Senest altså Højesteret.

Dette skete blandt andet med den begrundelse, at de særlige genoptagelsesregler har et snævert anvendelsesområde, og at manden i alle årene havde været i besiddelse af de nødvendige oplysninger til at opdage fejlen, ligesom skattemyndighederne ikke havde begået nogen fejl. Dermed forelå der ikke ”særlige omstændigheder”, idet mandens private forhold ikke kunne tillægges betydning.

Kommentar

Dommen er et meget klart bevis på, at man selv har det fulde ansvar for en korrekt skatteansættelse. Også selvom man ikke har den store forstand på skat.

Selv ikke den omstændighed, at manden i sagen endte med at betale skat af en indkomst, som han faktisk havde betalt tilbage, blev således tillagt betydning.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke

Please fill out the following form to access the download.