Hvis du har en pæn formue, og denne indeholder betydelige aktieposter eller erhvervsaktiver i form af en virksomhed eller en udlejningsejendom, kan der være mange penge at spare i skat ved at nedbringe formuen i tide.
Dødsboskat og arveafgift er to forskellige ting. Dødsboskat er en indkomstskat på op til 50 %, som boet under visse betingelser skal betale. Arveafgift er det, der skal betales, når en eventuel dødsboskat er betalt, og boet er gjort op. Altså, når formuen skal fordeles. Der skal betales arveafgift (som udgangspunkt med 15 %), når nettoformuen overstiger beskedne 308.800 kr. (2021). Hvis afdøde sad i uskiftet bo, er der to bundfradrag.
Et dødsbo er i princippet skattepligtigt og skal derfor betale dødsboskat, hvis dets aktiver eller nettoformue overstiger 3.033.700 kr. (2021). Ægtefæller har hvert sit bundfradrag. Når en ægtefælle, der har siddet i uskiftet bo, dør, er boet derfor kun skattepligtigt, hvis boets nettoformue og aktiver overstiger et beløb på 6.067.400 kr.
Hvornår skal der betales dødsboskat?
Beløbsgrænsen er kun relevant i de tilfælde, hvor der i boet indgår aktiver, der ikke vil kunne sælges skattefrit i levende live. Et dødsbo med aktiver på fx 7 mio. kr. er således i princippet skattepligtigt, men reelt skattefrit, hvis formuen kun består af en villa, et sommerhus og almindelige bankindeståender. Dette fordi både villaen og sommerhuset kan sælges skattefrit. Omvendt skal der i et bo med aktiver for 3 mio. kr. ikke betales skat, selvom der i boet indgår pænt store aktieposter med ubeskattede værdistigninger, fordi aktiverne ligger under grænsen.
Hvis formuen overstiger beløbsgrænsen, og der i denne indgår betydelige aktieposter eller erhvervsaktiver i form udlejningsejendomme, K/S-anparter eller lignende, kan der være endog store beløb at spare i skat ved at nedbringe formuen inden sin død. En sådan nedbringelse kan enten ske ved at belåne aktiverne, fx et hus, og forære provenuet til sine arvinger. Det vil typisk koste gaveafgift med 15 %, men den samme afgift vil jo til sin tid skulle betales i arveafgift, hvis man ikke gør noget. Der er således alene tale om en fremrykning af afgiften ved at give pengene som en gave i levende live.
Formuen vil også kunne nedbringes ved at sælge nogle af erhvervsaktiverne og derefter forære provenuet herfra til sine arvinger. Det koster både skat og gaveafgift, men igen vil der kun være tale om en fremrykning af skatten og afgiften, da den samme skat og afgift vil skulle betales af ens dødsbo, hvis man ikke gør noget.
Når man som ældre kigger på sin formue, skal fokus derfor ikke være på det, som det koster i skatter og afgifter at nedbringe formuen, men på det som spares den dag, hvor man ikke er her længere.
Hvor længe kan man vente?
Fremrykningen af skatter og afgifter betyder, at mange ønsker at vente længst muligt med at nedbringe deres formue, og det er der – efter de gældende regler – intet til hinder for. Højesteret har således netop blåstemplet et tilfælde, hvor en velhavende ældre dame i de sidste tre uger af sit liv nedbragte sin formue med over 26 mio. kr. til lige under grænsen for dødsboskat. Det gjorde hun ved at sælge og bortgive store aktieposter og ved at foretage frivillig indbetaling af ikke-forfalden skat.
Transaktionerne betød, at statskassen gik glip af dødsboskat med et beløb på ca. 2,3 mio. kr., men staten fik dog til gengæld arveafgift med 15 % af besparelsen. Ifølge Højesteret var der ikke hjemmel for skattemyndighederne til at kræve, at skatten og dødsgaverne skulle medregnes ved afgørelsen af, om boet var skattepligtigt. Du kan læse dommen her.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.