Virksomheder kan ikke undlade at indeholde kildeskat af vederlag til konsulenter og andre underleverandører blot ved at hævde, at disse er selvstændige og sender regninger med moms.
Mange virksomheder foretrækker at anvende eksterne konsulenter til visse opgaver i stedet for at bruge egne ansatte. Ofte af årsager som intet har med skat at gøre. Det betyder, at konsulenten eller underleverandøren sender en regning – normalt med moms – for sit arbejde, og at virksomheden ikke indeholder kildeskat ved betalingen af denne.
Skattemæssigt kan parterne imidlertid ikke selv bestemme, hvorvidt konsulenten er selvstændig eller ej. Det beror nemlig på en konkret vurdering af parternes aftale. Hvis det kan lægges til grund, at der reelt er tale om et ansættelsesforhold, hæfter virksomheden for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag og har ikke fradrag for eventuelt betalt moms. Se mere om den momsmæssige problemstilling i denne artikel. At risikoen for hæftelse for konsulenters skat er reel og tilmed kan have et betydeligt omfang, kan illustreres med en helt ny dom fra Østre Landsret.
Sagen om de 101 dykkere
Sagen handlede om et hollandsk selskab, der tilbage i 2011 fik en opgave med at fjerne overflødige anlæg under vand ved en række boreplatforme i Nordsøen. Til opgaven hyrede selskabet mere end 100 dykkere fra 15 forskellige lande, hvoraf langt de fleste var bosiddende i enten England eller Holland. Alle dykkerne blev hyret på konsulentaftaler, som var betinget af, at de kunne fremvise en erklæring fra de hollandske skattemyndigheder om, at de efter hollandsk ret blev anset for selvstændige.
De danske skattemyndigheder anså imidlertid dykkerne for lønmodtagere efter dansk ret, og pålagde derfor det hollandske selskab – der var skattepligtig til Danmark, fordi det udførte arbejde på den danske kontinentalsokkel – at betale et beløb på knap 4,7 mio. kr. i form af ikke-indeholdt skat af dykkernes vederlag.
Denne afgørelse blev tiltrådt af landsretten med den begrundelse, at dykkernes arbejde var beskrevet meget detaljeret, og at de ikke havde nogen metodefrihed i forhold til udførelsen af deres arbejde, ligesom de ikke havde nogen væsentlig økonomisk risiko ved dette. De fik betalt deres rejseomkostninger og afholdte kun selv udgifter til deres personlige dykkerudstyr og nødvendige certifikater. Derfor måtte de efter dansk ret anses for lønmodtagere.
Sagen blev afgjort med dommerstemmerne 2-1. Den dissenterende dommer mente, at dykkerne godt kunne anses for selvstændige. Det skete med henvisning til, at dykkerne arbejdede på en måde, som var helt normal for erhvervsdykkere, og at kontraktsformen ikke var valgt for at omgå danske skatteregler. Dommeren henviste også til, at skattemyndighederne tidligere har godkendt, at IT-konsulenter kan anses for selvstændige, hvis de hyres til løsning af enkeltstående opgaver.
Kommentar
Den omstændighed, at en virksomhed hæfter for ikke-indeholdt kildeskat, påfører ikke i sig selv virksomheden en omkostning, da den normalt vil kunne gøre regres gældende overfor de pågældende konsulenter. Hvis disse er bosiddende i udlandet, kan det imidlertid være vanskeligt at gøre kravet gældende, og selvom dette måtte lykkes, er det ikke givet, at disse overhovedet kan eller vil godtgøre skatten. I praksis kan det derfor nemt ende med, at virksomheden kommer til at hænge på regningen. En udgift som i mange tilfælde nok vil kunne anses for et løntillæg til konsulenterne og dermed fradragsberettiget i skatteregnskabet. Det er p.t. uvist, om dommen ankes til Højesteret.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.