Depechen-artikel:

Tre muligheder for afslutning af 2019-regnskabet

15 april 2020

Er det bedst at få indberettet regnskabet så hurtigt som muligt, eller er det bedre at afvente udviklingen eller måske bedst at færdiggøre regnskabet, men vente med generalforsamlingen? Det afhænger af omstændighederne. 

Omkring 200.000 virksomheder – svarende til ca. 70 % af alle de virksomheder, der i henhold til årsregnskabsloven skal udarbejde en årsrapport – har kalenderåret som regnskabsår og er derfor i gang med regnskabsafslutningen for 2019. Som følge af Corona-krisen har de nu fået mulighed for at udskyde både generalforsamling og indberetning af årsrapporten til den 31. august 2020. Altså med tre måneder. 

Fristforlængelsen gælder for virksomheder, hvis regnskabsår slutter i perioden 31. oktober 2019 til og med den 30. april 2020. De har således en frist på otte måneder – mod normalt fem måneder – til indberetning af deres regnskab. Hvorvidt det er klogt at gøre brug af muligheden for senere indberetning afhænger af de konkrete omstændigheder, men overordnet set har selskaberne tre muligheder.

 

Indberetning så hurtigt som muligt

Hvis det er praktisk muligt, og forholdene i øvrigt tillader det, er det vores klare anbefaling, at årsrapporten for 2019 færdiggøres så hurtigt som muligt. Dels fordi arbejdet med regnskabet ikke bliver mindre af at vente – snarere tværtimod – og dels fordi det giver opdateret regnskabsinformation til virksomhedens interessenter, hvilket kan være vigtigt i den nuværende situation.

For selskaber, der almindeligvis har over ti deltagere til generalforsamlingen, vil det som følge af reglerne om forsamlingsforbud ikke være muligt at holde generalforsamlingen fysisk, og i nogle tilfælde heller ikke tilrådeligt hos selskaber med færre deltagere. Der er dog mulighed for at afholde en hel eller delvis elektronisk generalforsamling, ligesom det kan være relevant at lade generalforsamlingsdeltagere møde med fuldmagt for andre.

 

Afvente udviklingen

For de selskaber, der har behov for at bruge alle kræfter på at styre deres forretning sikkert gennem krisen, giver fristudskydelsen et pusterum, som naturligvis bør udnyttes.

Ligeledes kan det være klogt at se tiden an hos selskaber, hvor krisen har skabt usikkerhed om, hvorvidt driften af selskabets virksomhed i det hele taget kan fortsætte. Dette af hensyn til at opnå så stor en grad af sikkerhed som muligt. Se nærmere om going concern-problemstillingen i denne artikel.

 

Regnskabet færdiggøres, men generalforsamlingen afholdes senere 

Selvom vi sjældent anbefaler denne løsning, så er der intet til hinder for, at et selskab kan vælge en mellemløsning, hvor regnskabet færdiggøres og godkendes af ledelsen og af selskabets revisor, men hvor afholdelsen af generalforsamlingen afventer en normalisering af forholdene i samfundet. 

I så fald skal man dog være opmærksom på, om der i perioden mellem ledelsen og revisors godkendelse og generalforsamlingen sker ændringer, som har væsentlig betydning for regnskabet. Skulle dette være tilfældet, har ledelsen nemlig pligt til at aflægge et nyt og korrigeret regnskab. 

Et forhold, som fx kan ændre sig, er et forslag om udlodning af udbytte. Generelt skal virksomhederne nemlig være forsigtige med hensyn til udlodning af udbytte for 2019, da selskabsloven foreskriver, at en udlodning skal være forsvarlig efter forholdene på det tidspunkt, hvor den besluttes.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.