Som et lyn fra en klar himmel har COVID-19 medført, at en del selskaber nu pludselig må spørge sig selv, om de kan aflægge deres regnskab for 2019 med fortsat drift for øje.
Den særlige going concern-vurdering er den måske vanskeligste disciplin af alle indenfor regnskabsområdet, fordi den i det væsentlige beror på en skønsmæssig vurdering af, hvad der kommer til at ske i den nærmeste fremtid. En vurdering, der har kolossal betydning for regnskabsaflæggelsen, hvis konklusionen bliver, at selskabet ikke er en going concern.
Aktuelt er det jo selskaber med kalenderårsregnskab, der har problemstillingen tættest inde på livet, selvom de nu får forlænget fristen for indberetning af deres 2019-regnskab med tre måneder, jf. det netop fremsendte lovforslag, og derfor ikke skal indberette i næste måned.
I den øjeblikkelige situation, hvor ingen tør gætte på, hvor længe landet mere eller mindre skal være lukket ned, vælger de fleste nok at se tiden an lidt endnu.
Hvad siger reglerne?
Overordnet set skal ledelsen vurdere, om selskabet har tilstrækkelige midler til at fortsætte driften i mindst 12 måneder fra balancedagen. Altså mindst til udgangen af det igangværende regnskabsår.
Begrebet ”midler” skal i denne sammenhæng forstås som likvide midler. Det handler nemlig helt jordnært om evnen til at betale sine regninger i den rækkefølge, de forfalder til betaling. Derfor har selskabets egenkapital ikke i sig selv nogen betydning. Faktisk har et selskab med fuld pengekasse, men med negativ egenkapital, ofte større sandsynlighed for at kunne aflægge regnskab med fortsat drift for øje end et selskab med positiv egenkapital, men uden penge i kassen.
Hvordan foretages vurderingen i praksis?
Centralt i den aktuelle situation står vilkårene for selskabets låne- og kreditfaciliteter, herunder ikke mindst risikoen for, at selskabets pengeinstitut opsiger engagementet. Derfor vil det ved en going concern-vurdering være naturligt at bede pengeinstituttet om en eller anden form for tilkendegivelse herom, herunder om muligheden for måske at udvide lånerammen. Tilsvarende vil gælde i forhold til realkredit- og leasingselskaber.
Herudover handler det meget om at udarbejde likviditetsbudgetter ud fra forskellige scenarier, herunder om længden af de nuværende restriktioner og om kundernes forventelige ageren på den anden side af krisen. Ligeledes skal muligheden for kompensation fra statens hjælpepakker tages i betragtning.
Tre mulige udfald
En going concern-vurdering kan få tre mulige udfald:
- Ingen væsentlig tvivl om at driften kan fortsætte. I så fald aflægges regnskabet på normal vis. Hvis COVID-19 alligevel forventes at få væsentlig betydning for virksomhedens udvikling – hvilket vil være tilfældet for de fleste – skal der oplyses om dette som en ”efterfølgende begivenhed” i årsrapporten.
- Væsentlig usikkerhed, men stadig en going concern. Også her skal regnskabet aflægges efter normale principper, men usikkerheden skal beskrives i en note såvel som i ledelsesberetningen.
- Driften vurderes ikke at kunne fortsætte. Bliver konklusionen, at selskabet ikke er en going concern, skal alle aktiver måles til realisationsværdier, ligesom der skal foretages de nødvendige hensættelser fx til tabsgivende kontrakter.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.