Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Depechen-artikel:

Moms ved brug af underleverandører

08 juli 2020

Pernille Rise , Senior Manager, Moms |

Der er intet til hinder for, at en given opgave kan løses ved brug af underleverandører, men der kan hvile en relativt tung bevisbyrde for adgangen til momsfradrag af betalingen for disses ydelser.

I visse brancher – nok især i bygge-, transport- og rengøringsbranchen – er det helt sædvanligt, at en given opgave løses helt eller delvist ved hjælp af underentreprenører i stedet for af egne ansatte. Dette er i de fleste tilfælde ganske uproblematisk, hvis underleverandørens fakturaer indeholder nødvendige oplysninger om arten og omfanget af de leverede ydelser og i øvrigt understøttes af arbejdssedler, og at rammerne for samarbejdet i øvrigt er aftalt i samarbejdsaftale eller lignende.

Praksis viser imidlertid, at dette ikke altid er tilfældet, hvilket kan koste dyrt, fordi adgangen til momsfradrag herved kan forsvinde. Hertil kommer, at det langt fra er givet, at et nægtet momsfradrag kan erstattes af et skattefradrag for momsbeløbet. To nylige afgørelser fra Landsskatteretten illustrerer udfordringen med momsfradrag. 

 

Afgørelsen om rengøringsvirksomheden

Sagen handlede om et selskab, der drev rengøringsvirksomhed, men som havde ladet et andet selskab udføre en del af arbejdet og havde herfor betalt i alt 728.890 kr., hvoraf momsen udgjorde 145.778 kr.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at denne moms ikke kunne fradrages som indgående moms. Det skete med den begrundelse, at dokumentationen for underleverandørens arbejde blandt andet led af følgende mangler:

  • Fakturaerne angav ikke arten og omfanget af de leverede ydelser.
  • De arbejdssedler, der dannede grundlag for fakturaerne, var ikke fremlagt.
  • De personer, der havde udført arbejdet, kunne ikke identificeres.
  • Der var ikke noget betalingsspor, hvor betaler og betalingsmodtager kunne ses.
  • Der forelå ingen skriftlig aftale med underleverandøren om arbejdet.

Du kan læse afgørelsen her.

 

Afgørelsen om vognmandsvirksomheden

Sagen handlede om et selskab, der drev virksomhed med post- og kurertjeneste og som kun havde en enkelt kunde. Selskabet havde i vidt omfang anvendt underleverandører til at udføre opgaverne for kunden, men disse fremsendte ikke fakturaer for det udførte arbejdet til selskabet. I stedet udstedte dette kreditnotaer til disse.

Også i dette tilfælde tiltrådte Landsskatteretten, at betingelserne for fradrag for momsen af betalingerne til underleverandørerne – opgjort til et beløb på 3.676.806 kr. – ikke kunne fradrages som købsmoms. Begrundelsen var i grove træk den samme, som i afgørelsen vedrørende rengøringsvirksomheden, idet det dog tillige blev anført, at betingelsen for selvfakturering ikke var opfyldt. Du kan læse afgørelsen her.

 

Kommentar

Momsbekendtgørelsen rummer meget specifikke krav til indholdet af fakturaer, for at disse kan danne grundlag for momsfradrag. Dette kan du læse mere om i denne artikel.

Disse regler gælder også, når en leverandør har anvendt underleverandører til at udføre hele eller dele af en opgave. Dette er vigtigt at have sig for øje. Især ved køb indenfor brancher, hvor brugen af underleverandører er udbredt og der måske ikke er tradition for skriftlige aftaler, og hvor Skattestyrelsen derfor af samme årsag har meget fokus på grundlaget for faktureringen.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.