I en ny afgørelse fra Landsskatteretten slap en hovedaktionær af krogen og undgik beskatning af fikserede renter af et pengeudlån til sit selskab, men afgørelsen skal nok mest ses som undtagelsen, der bekræfter hovedreglen.
Når et hovedaktionærselskab kommer i likviditetsvanskeligheder, løses denne udfordring meget ofte ved, at hovedaktionæren personligt låner penge – ofte rentefrit – til selskabet eller påtager sig kaution for hele eller dele af dettes gæld.
Både kaution og pengeudlån foretrækkes næsten altid, fordi vanskelighederne ofte anses som midlertidige, og fordi alternativet – indskud af ny selskabskapital – er besværligt, idet et kapitalindskud ikke kan tilbagebetales uden beskatning, når problemerne er overvundet. Det kan et lån, ligesom en kaution kan slettes.
Hvis missionen ikke lykkes, og selskabet må lukke, kan den hurtige løsning imidlertid nemt vise sig at være en dårlig idé. Mens tab på indskudt selskabskapital normalt altid kan fratrækkes som negativ aktieindkomst, hvoraf skatteværdien kan modregnes i skat af anden indkomst, så kan hverken tab på pengeudlån eller kautionstab fratrækkes, når der altså er tale om udlån til eller kaution for eget selskab.
Forrentning af pengeudlån
Når en hovedaktionær låner penge ud til eget selskab, sker det som nævnt ofte rentefrit, fordi selskabets økonomi er udfordret i en sådan grad, at en forrentning af mellemværendet blot vil øge problemerne.
En sådan rentefrihed accepteres imidlertid kun af skattemyndighederne, hvis selskabet er håbløst insolvent. Der findes derfor et stort antal afgørelser, hvor Landsskatteretten og/eller domstolene har tiltrådt, at en hovedaktionær kan beskattes af en fikseret rente af dennes tilgodehavende, selvom selskabet ikke har likviditet til at betale hverken renter eller afdrag. Begrundelsen er, at rentefriheden er et usædvanligt forretningsvilkår, idet hovedaktionæren næppe ville have lånt ud til tredjemand på sådanne vilkår.
Den omstændighed, at selskabet har en negativ regnskabsmæssig egenkapital, er i denne forbindelse ikke i sig selv udtryk for, at selskabet reelt er insolvent og udgør derfor ikke nødvendigvis noget værn mod beskatning af sådanne renter. Og går selskabet konkurs, har hovedaktionæren ikke adgang til fradrag for tabet på de beskattede renter. Du kan læse mere om udfordringerne i denne tidligere artikel.
Ny afgørelse
Landsskatteretten har for nylig offentliggjort en afgørelse, der fint illustrerer skattemyndighedernes fremfærd i sager om beskatning af fikserede renter, om end sagen for en gangs skyld fik en lykkelig udgang for ejeren.
Sagen handlede om et anpartsselskab, der i 2008 etablerede virksomhed med så forskellige aktiviteter som ridning og terapi med islandske heste samt import og salg af hør. Driften var lige fra starten underskudsgivende, og den kvindelige hovedanpartshaver foretog jævnligt pengeudlån til selskabet. Ved udgangen af 2010 udgjorde hendes tilgodehavende et beløb på 665.011 kr., mens det ultimo 2015 var vokset til 1.125.246 kr. I alle årene var selskabets egenkapital negativ.
Skattemyndighederne havde for årene 2012 – 2015 beskattet hovedanpartshaveren af et samlet beløb på 316.516 kr. i form af fikserede renter af mellemværendet. Denne beskatning blev imidlertid ophævet af Landsskatteretten som fandt det godtgjort, at selskabet var åbenbart insolvent i de omhandlende år.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.