Alle energiafgifter stiger i 2020 – om end ikke ret meget – men det gør tillige den godtgørelse, som momsregistrerede virksomheder kan opnå. Her får du en oversigt over både afgifter og godtgørelsessatser.
De væsentligste af de nye satser kan i skemaform vises således:
*Godtgørelsen gælder for el, der anvendes til rumvarme samt til opvarmning af varmt brugsvand og til komfortkøling.
Der gælder særlige regler for godtgørelse for virksomheder indenfor landbruget og for virksomheder med særlige produktionsformer.
Rumvarme contra proces
Når det gælder elafgift, beror godtgørelsessatsen, jf. skemaet ovenfor, på, om strømmen anvendes til procesformål eller til rumvarme, varmt vand og til airconditionanlæg. Mens de to sidste nogenlunde giver sig selv, så er sondringen mellem rumvarme og proces nogle gange lidt af en særlig kunstart, hvilket kan illustreres med en nyere kendelse fra Landsskatteretten, hvor en produktionsvirksomhed ikke fik medhold i, at elektricitet til et dampbefugtningsanlæg skulle anses for anvendt til procesformål, uagtet at anlægget angiveligt ikke havde nogen indvirkning på rumtemperaturen.
Sagen handlede om en virksomhed, der producerede tryksager og som i sit produktionslokale, der blev opvarmet ved fjernvarme, havde opstillet et befugtningsanlæg, idet luftfugtigheden af hensyn til trykkvaliteten skulle holdes på 50-55 % ved 19-23 graders celsius. Det opsatte befugtningsanlæg indebar, at vand blev opvarmet til dampform, som blev blæst ud i lokalet. Dampen tjente alene til at sikre den relative fugtighedsprocent og påvirkede ikke rumluftens temperatur. Virksomheden havde derfor anset den til anlægget anvendte elektricitet for anvendt til procesformål.
Landsskatteretten fandt imidlertid ligesom Skattestyrelsen, at der ved opvarmning af vand til dampform, som blæses ud i rummet, sker en tilførsel af varmeenergi til rummet, og at energien derfor blev anvendt til fremstilling af rumvarme med den konsekvens, at der alene kunne ske godtgørelse med den lave sats. Da virksomheden ikke havde målt anlæggets faktiske strømforbrug, tiltrådte Landsskatteretten samtidig, at Skattestyrelsen havde opgjort det ikke-godtgørelsesberettigede beløb efter den særlige ”effekt-regel” – det vil sige som den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned - hvilket betød en efterregning på 70.298 kr. for en periode på tre år.
Afgørelsen forekommer meget konkret begrundet og synes ikke utvivlsom. Der findes således også afgørelser med et modsat udfald. Med henblik på at imødegå uventede efterregninger kan det derfor være en god idé for mange virksomheder at få gennemgået deres forskellige anlæg for en korrekt kvalificering samt ikke mindst at få opsat særskilte målere til disse. Hvis sådanne ikke er sat op, findes der nemlig kun to metoder til at opgøre forbruget. Dels den omtalte ”effekt-regel” og dels en særlig kvadratmeterregel, og disse er sjældent (aldrig) i virksomhedernes favør. Se mere herom i denne artikel.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.