Virksomheder, der bruger strøm til opvarmning og/eller komfortkøling, gør klogt i at opsætte særskilte elmålere, da alternativerne til opgørelse af den godtgørelsesberettigede elafgift ikke er særlig attraktive.
Bortset fra de liberale erhverv kan momsregistrerede virksomheder normalt få godtgjort størstedelen af den elafgift, som de betaler.
For den del af strømforbruget, som anvendes til belysning, drift af computere og tekniske anlæg mv. – altså til procesformål – kan der i 2019 opnås en godtgørelse på 88,0 øre pr. kWh, mens der for strøm til opvarmning, komfortkøling (airconditionering) og til el-vandvarmere kan opnås en godtgørelse på 62,5 øre pr. kWh.
Reglerne volder ofte problemer i praksis. Et overraskende stort antal virksomheder er således slet ikke klar over muligheden for godtgørelse og snyder derfor sig selv for ganske store beløb.
Andre virksomheder kender udmærket til muligheden for godtgørelse, men er ikke opmærksomme på kravene til opgørelsen af det elforbrug, der anvendes til rumvarme, komfortkøling og til varmt vand.
Opgørelsesmetoder til rumvarme mv.
Opgørelsen af forbruget af strøm til rumvarme mv. skal som udgangspunkt ske efter en af følgende metoder:
- Det faktiske forbrug opgjort efter måler
- Den fremstillede mængde opgjort efter måler ganget med 1,1
- Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned eller den målte driftstid.
Der findes i princippet også en fjerde mulighed nemlig en særlig kvadratmeterregel. Den går ud på, at virksomheder, der bruger energi – ikke kun el – til rumvarme og/eller komfortkøling, skal beregne deres afgiftsgodtgørelse med den høje sats for hele forbruget, men i godtgørelsesbeløbet modregne en afgift på 10 kr. pr. kvadratmeter pr. måned for de lokaler, hvor der anvendes strøm til opvarmning/komfortkøling. Reglen giver næsten altid et mindre gunstigt resultat for virksomheden end de øvrige metoder.
Ingen andre metoder kan anvendes
I de tilfælde, hvor der ikke er opsat bi-målere, giver de beskrevne metoder til opgørelse af energiforbruget til opvarmning/komfortkøling sjældent et rimeligt resultat, men loven giver ikke hjemmel til andre opgørelsesmetoder. Det har Landsskatteretten i en ny afgørelse endnu en gang fastslået.
Sagen handlede om en produktionsvirksomhed, der i et ventilationsanlæg havde indbygget et anlæg til køling af fabriksbygningerne. Energiforbruget til køleanlægget, der alene blev anvendt i sommermånederne, blev ikke målt særskilt.
For Landsskatteretten gjorde virksomheden gældende, at køleanlæggets energiforbrug skulle kunne opgøres ud fra en timetæller, der var installeret på dette, mens skattemyndighederne mente, at forbruget skulle opgøres efter effektreglen, fordi timetælleren ikke var aflæst årligt, og at virksomheden derfor skulle efterbetale afgift med små 47.000 kr. for en 3-årig periode. Landsskatteretten var enig med myndighederne. Retten bemærkede i sin afgørelse, at det var uden betydning, at anlægget kun blev brugt få måneder om året.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.