Landsskatteretten har i en ny kendelse fastslået, at der ikke skal betales skat af de erstatninger, som Energinet udbetaler ifm. nedgravning af elkabler. Afgørelsen tilsidesætter en mangeårig praksis fra Skatteforvaltningen.
Landmænd og andre lodsejere berøres jævnligt af offentlige anlægsarbejder i form af nedgravning af nye elkabler og nye gasledninger. Nogle må ligefrem afstå jord til formålet, mens andre kan nøjes med at tåle periodiske forstyrrelser, mens gravearbejdet står på. Alle berørte af sådanne arbejder modtager derfor en økonomisk kompensation.
En del af kompensationen består af en erstatning for skader på jordens struktur og gradueres efter skadens art. Størst strukturskadeerstatning gives for opgravede arealer og for områder, hvor kørsel med materiel har forårsaget større hjulspor eller trykskader. Lidt lavere erstatning gives for muldafrømmede arealer og for arealer, hvor der har været kørsel med mellemstort materiel. Mindst erstatning gives for arealer, hvorpå der bare har været oplagt jord eller har været kørsel med mindre materiel.
I en afgørelse fra 2011 fastslog Skatterådet, at den del af strukturskadeerstatningerne, som gives for de to letteste kategorier af skader (let og mellem) er skattepligtige. Det skete med den begrundelse, at der efter rådets opfattelse var tale om en erstatning for midlertidig skade, og at erstatningen tilsigtede at dække den merindtægt, der kunne være opnået, hvis gravearbejdet ikke havde fundet sted. Denne afgørelse har Landsskatteretten imidlertid nu tilsidesat.
Den nye afgørelse
Principsagen angik en landmand, der i 2014 fik tilkendt en strukturskadeerstatning på ca. 20.000 kr. som følge af gravearbejder på sin ejendom i forbindelse med nedlægning af et højspændingskabel. Skatteforvaltningen havde med henvisning til afgørelsen fra 2011 forhøjet landmandens indkomst med erstatningen inklusive beløbet for svære skader.
Landsskatteretten fastslog imidlertid, at beløbet i sin helhed – altså for alle tre kategorier – måtte sidestilles med en ekspropriationserstatning og derfor var skattefrit. Det skete med den begrundelse, at det var godtgjort, at gravearbejdet havde medført varige skader på jorden. Erstatningen dækkede derfor ikke bestemte indtægter, men et værditab på ejendommen som sådan.
Betydning for mange
Det er vores vurdering, at afgørelsen ikke kun får betydning for dem, der har modtaget strukturskadeerstatning for nedgravning af elkabler, men også for landmænd m.fl., der har fået nedgravet fx gas- eller vandledninger på deres ejendom.
Hvis det lægges til grund, at der i gennemsnit udbetales strukturskadeerstatninger med 3 mio. kr. årligt, og at de enkelte lodsejere i gennemsnit modtager 15.000 kr., vil afgørelsen dermed berøre 200 lodsejere pr. år. Hvis det dernæst forudsættes, at 2/3 af strukturskadeerstatningerne er givet for de lette og de middelsvære skader – den del som hidtil altid er anset for skattepligtig – vil modtagerne nu kunne få genoptaget og nedsat deres indkomst med i gennemsnit omkring 10.000 kr.
Det er endnu ikke afgjort, hvor langt tilbage i tid Skatteforvaltningen vil acceptere genoptagelse, men som minimum vil det nok blive tilbage til og med indkomståret 2014. I så fald vil afgørelsen umiddelbart komme mindst 1.000 lodsejere til gode. Hertil kommer de mange fremtidige modtagere af sådanne erstatninger.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.