Værd at vide om familielån og skat

Lån indenfor familien er hyppigt forekommende. Oftest mellem forældre og børn, men tit også mellem bedsteforældre og børnebørn. Skattemæssigt er det som udgangspunkt uproblematisk, men der er alligevel mange faldgruber.

I de fleste tilfælde skyldes et familielån, at långiveren ønsker at give låntageren en økonomisk håndsrækning på lempelige vilkår. Familielån er derfor ofte rentefri, ligesom låntageren ikke betaler stiftelsesprovision eller andre af de omkostninger, der normalt er forbundet med at låne penge i et pengeinstitut.

Renter

Der er ikke noget skattemæssigt problem i at yde et rentefrit lån. Dem, der gør det, skal således ikke betale skat af en anslået renteindtægt. Omvendt har låntageren naturligvis ikke noget rentefradrag, men skal heller ikke betale gaveafgift eller indkomstskat af den sparede renteudgift.

Selvom mange familielån er rentefri, er der ikke noget krav om, at det absolut skal være sådan. Parterne kan naturligvis frit aftale en rente på lånet. I så fald skal de blot selv huske at indberette de årlige renter til SKAT. Skattevæsenets systemer er indrettet sådan, at en låntager ikke kan indberette et rentefradrag for et privat lån uden samtidig at oplyse, hvem renterne er betalt til.

Afdrag

Hvis et familielån skal være rentefrit, bør det etableres som et anfordringslån. Altså som et lån uden en nærmere aftale om, hvordan gælden skal afvikles. Gør man ikke det, men fx aftaler, at lånet skal afvikles over 10 år, kan det nemlig føre til gavebeskatning hos låntageren af forskellen mellem lånebeløbet og kursværdien af gældsbrevet.

Et anfordringslån indebærer, at långiver i princippet kan kræve gælden indfriet med dags varsel, men det betyder ikke nødvendigvis, at långiver absolut skal gøre dette. Tværtimod må det gerne forblive et stående lån i mange år. Omvendt er der intet til hinder for, at låntager hen ad vejen kan betale af på gælden, hvis dette ønskes. 

Nedskrivning med gaver

I mange tilfælde ønsker parterne, at gælden årligt skal kunne nedskrives med et beløb svarende til bundgrænsen for afgiftsfrie gaver, der i 2018 udgør 64.300 kr. Dette er der som udgangspunkt ikke noget til hinder for. Blot må det ikke være aftalt på forhånd, at det skal være sådan.

Nedskrivningen skal bero på en årlig beslutning fra långiver, og det skal kunne dokumenteres, at det har forholdt sig sådan. I modsat fald er der en betydelig risiko for, at låntager vil skulle betale gaveafgift af det fulde lånebeløb. Det kan du læse mere om i denne artikel.

Ved lån til børn eller børnebørn hænder det, at gælden ønskes nedskrevet med et beløb svarende til et dobbelt bundfradrag. Altså ved gaver fra begge forældre/bedsteforældre. Dette er imidlertid ikke muligt, hvis lånet kun er ydet af den ene forælder eller bedste-forælder. Problemet kan dog løses ved, at den anden forælder eller bedsteforælder yder en kontant gave til barnet eller barnebarnet, der efterfølgende overfører pengene til långiveren som et afdrag. 

Eftergivelse af familielån

Hvis et familielån eftergives, afhænger de skattemæssige konsekvenser af låntagerens økonomiske forhold. Hvis låntageren er insolvent og derfor uden betalingsevne, er eftergivelsen som udgangspunkt uden skattemæssige konsekvenser for begge parter.

Hvis låntageren derimod godt kunne have tilbagebetalt lånet helt eller delvist, vil låntageren, afhængig af slægtskabsforholdet til långiver, skulle betale enten gaveafgift eller indkomstskat, fordi eftergivelsen i så fald sidestilles med en gave. Se nærmere om denne problemstilling i denne artikel.

Ændring af lånevilkår

Man skal være varsom med at ændre vilkårene for et familielån. I alle tilfælde hvis ændringen begunstiger låntageren. 

Hvis det oprindeligt er aftalt, at låntageren skal betale renter af lånet, vil det således kunne udløse gaveafgift eller indkomstskat hos låntageren, hvis parterne efterfølgende aftaler, at lånet fremadrettet skal være rentefrit, fordi det gamle lån anses for indfriet.

Alternativ til arveforskud

Der er intet til hinder for, at et rentefrit familielån kan anvendes som alternativ til et arveforskud eller en kontant gave. Tværtimod kan man derved udskyde – eller helt undgå – betaling af gave- eller arveafgift (boafgift). 

Det er blot vigtigt at være opmærksom på kravet om, at långiveren i princippet altid skal kunne kræve gælden indfriet på anfordring. Det må ikke på forhånd være klart, at lånet aldrig skal betales tilbage. Er dette tilfældet, kan løsningen med et lån faktisk vise sig at være mindre gunstig end arv, hvis låntageren fx er en nevø eller niece, som ikke er omfattet af den almindelige gaveafgiftskreds. Læs mere herom i denne artikel.

Beløbsgrænser

Der gælder ikke nogen grænse for, hvor stort et familielån kan være, men hvis der er tale om millionlån, kan det ikke udelukkes, at SKAT – hvis de bliver opmærksomme på mellemværendet – vil stille spørgsmål til dette.

Lånedokument

Der findes ingen regler om, at der absolut skal udarbejdes et egentligt lånedokument – et gældsbrev – men det er en god idé at gøre det for at kunne dokumentere, at der er tale om et anfordringslån, hvis dette er tilfældet. Skabeloner til anfordringslån kan findes ved søgning på nettet. I mange tilfælde kan det dog være en god idé at lade familiens advokat udfærdige låneaftalen.

Har du spørgsmål?

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke

Please fill out the following form to access the download.