Depechen-artikel:

Skat ved eftergivelse af familielån

21 februar 2018

Stefan Bjerregaard , Partner, Skat |

Private, der får eftergivet gæld, skal betale gaveafgift eller indkomstskat af det eftergivne beløb, hvis de faktisk godt kunne have betalt gælden enten helt eller delvist, men ikke hvis de er helt uden betalingsevne.
 
Familielån forekommer i stort omfang. Ikke kun mellem forældre og børn, men ofte også mellem søskende og mellem bedsteforældre og børne- og/eller oldebørn, og jævnligt endda også mellem fjernere slægtninge. 

Sådanne lån – som i mange tilfælde er rentefrie – er almindeligvis kendetegnet ved at være midlertidige forstrækninger, som skal betales tilbage i løbet af en kortere årrække. Men det hænder også, at der er tale om større beløb, og at låntagerne ikke kan betale pengene tilbage med den konsekvens, at gælden eftergives.

Gældseftergivelse

De skattemæssige konsekvenser for privatpersoner, der får eftergivet gæld, afhænger af fordringens (tilgodehavendets) værdi for kreditor på det tidspunkt, hvor gælden eftergives.

Hvis fordringen er værdiløs, fordi skyldneren har pantsat alle sine aktiver og i øvrigt er insolvent, er gældseftergivelsen skattefri for skyldneren. Og långiveren har i så fald fradrag for sit tab, hvis dette overstiger et beløb på 2.000 kr., og lånet ikke er ydet til enten en forælder, et barn, et barnebarn mv., men til et fjernere familiemedlem eller til en søster eller bror. Sidstnævnte betragtes nemlig ikke som nærtstående i skattemæssig forstand.

Er fordringen ikke værdiløs, er eftergivelsen udtryk for en gave, og skyldneren skal betale enten gaveafgift eller indkomstskat af kursværdien af fordringen. Gaveafgift, hvis lånet er ydet af et nærtstående familiemedlem. Indkomstskat, hvis lånet er ydet af et fjernere familiemedlem eller af en søster eller bror. Er kursen under 100, har långiveren fradrag for forskellen mellem restgælden og kursværdien, hvis der er tale om et lån til et fjernere familiemedlem eller til en søster eller bror. 

Sagen om lånet fra mosteren

SKAT har for nylig offentliggjort en byretsdom om problemstillingen. Sagen handlede om en ældre kvinde, som i 2005 havde lånt et beløb på 630.000 kr. af hendes moster, fordi hendes og mandens økonomi var presset.

Ifølge det oprettede lånedokument skulle lånet forrentes med 2 % p.a., men henstå afdragsfrit indtil 12 måneder efter det tidspunkt, hvor den længstlevende af låntageren og hendes ægtefælle var afgået ved døden. Det var altså tanken, at gælden skulle indfries af boet efter den længstlevende af ægtefællerne. 

Frem til og med 2009 blev der betalt renter af lånet som aftalt, men fra 2010 var låntagerens økonomi så anstrengt, at der ikke var penge hertil, og af samme årsag eftergav mosteren hende gælden i 2011.

I første omgang selvangav kvinden det fulde beløb på 630.000 kr. som personlig indkomst i form af en gave fra mosteren. Formentlig på grund af ukendskab til reglerne. Efterfølgende rettede hun dog henvendelse til SKAT med ønske om ændring af skatteansættelsen, idet fordringen jo var værdiløs på grund af hendes dårlige økonomi. Heri var SKAT ikke enig, men byretten fastslog, at det var åbenbart, at fordringen i det mindste ikke var kurs 100 værd og hjemviste derfor sagen til fornyet behandling hos SKAT med henblik på at fastsætte den endelige værdi og dermed det skattepligtige beløb. 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.