For ikke at udløse en umiddelbar beskatning kan det være fristende at erstatte en kontant gave eller et arveforskud med et lån, men dette hjælper ikke, hvis det er klart, at lånet aldrig skal betales tilbage.
Det hænder jævnligt, at ældre mennesker ønsker at begunstige andre end deres børn, børnebørn og oldebørn, herunder ikke så sjældent deres søskende, som i skattemæssig forstand ikke regnes for nærtstående.
Begunstigelsen kan i økonomisk forstand som udgangspunkt ske på tre forskellige måder. Enten som et lån på lempelige vilkår, som en gave eller arveforskud, der skattemæssigt behandles ens, eller ved arv bestemt i et gyldigt testamente.
Lån, gave eller arv
Et lån har som udgangspunkt ingen skattemæssige konsekvenser, hverken for långiver eller for låntager. Heller ikke selvom der er tale om et stående lån, som ikke afdrages og måske heller ikke forrentes. Det er dog tilrådeligt, at der i givet fald oprettes et såkaldt anfordringsgældsbrev, og at parterne ikke på nogen måde signalerer, at det ikke er tanken, at gælden ikke skal indfries på et tidspunkt.
Såvel gaver som arveforskud beskattes hos en ikke-nærtstående modtager som personlig indkomst. Modtageren har selv pligt til at indberette gaven til SKAT. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af gaver. Marginalskatten ligger derfor i underkanten af 53 % for en topskattebetaler.
Arv, der tilfalder ikke-nærtstående, belægges med en afgift på 36,25 %, der skal udredes af boet.
For personer, der ikke betaler topskat, er der ikke den store forskel på, om de begunstiges af en ikke-nærtstående med en gave eller ved arv. For topskattebetaler kan der imidlertid være en forskel på typisk 16 - 17 % om pengene modtages som arv eller som gave.
Sagen om de gavmilde søstre
Landsskatteretten har for nylig offentliggjort en afgørelse, der fint illustrerer de skatte- og afgiftsmæssige problemstillinger, der kan opstå i sådanne tilfælde.
Sagen angik to meget velhavende søstre, hvoraf den ene forud for sin død havde bestemt, at syv navngivne venner ved hendes død hver skulle arve et beløb på ikke mindre end 10 mio. kr. Ønsket var imidlertid ikke nedskrevet i et gyldigt testamente, hvorfor hendes søster endte som enearving til den betydelige formue.
Søsteren valgte imidlertid at honorere sin afdøde søsters sidste vilje og gav derfor en kontant gave på 12,5 mio. kr. til hver af de syv venner. Et beløb der efter betaling af indkomstskat gav modtagerne det samme nettobeløb som ved arv af 10 mio. kr.
Efterfølgende ydede den længstlevende søster også en række lån til sine venner. En af dem modtog således både i 2010 og i 2012 lån på 1 mio. kr. Kun ved det andet lån blev der udarbejdet et lånedokument. Heraf fremgik, at lånet skulle forrentes med 4 % p.a., og at det var uopsigeligt fra långivers side og ikke skulle afdrages.
Landsskatteretten fastslog imidlertid, at begge de to lån reelt måtte anses for gaver og derfor var skattepligtige allerede på udbetalingstidspunktet. Dette skete med henvisning til, at der ikke fandtes noget lånedokument for det første lån, og at det i forhold til det andet lån var klart, at det ikke var tanken, at lånet nogensinde skulle tilbagebetales.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.