Sådan er de nye regler om skattefradrag for lønudgifter

De nye regler betyder, at det skattemæssigt kan være mere optimalt at bruge egne ansatte fremfor eksterne konsulenter og rådgivere eller medarbejdere i koncernforbundne selskaber. 

Kort før jul vedtog et stort flertal i Folketinget det af skatteministeren fremsatte lovforslag om, at virksomheder generelt skal kunne fratrække lønudgifter til egne ansatte uanset, hvad disse er beskæftiget med. Vi omtalte et udkast til lovforslaget i en artikel i Depechen 2017, nr. 18.

Den vedtagne lov har tilbagevirkende kraft til og med indkomståret 2008 og redder dermed blandt andet de 2 banker, som førte – og tabte – de prøvesager, der var den direkte årsag til lovforslaget. 

Ikke kun løn

De nye regler omfatter ikke kun løn, men også indirekte omkostninger i form af medarbejdernes andel af husleje, el, telefoni og internet. På samme måde er medarbejdernes rejseudgifter fx til undersøgelse af nye markeder omfattet, hvilket faktisk er udtryk for en udvidelse af fradragsretten i forhold til de tidligere regler.

Også bestyrelseshonorarer samt udgifter forbundet med varetagelsen af bestyrelsesarbejdet er omfattet af de nye regler.

Når det gælder salgsbonusser til egne medarbejdere, der udbetales i forbindelse med et salg af aktiviteter og som hænger sammen med dette, er ligeledes omfattet, hvis virksomheden kan anses for rette omkostningsbærer.

Undtagelser

Fradragsretten efter de nye regler omfatter kun løn mv. til egne ansatte, og dermed ikke honorarer til eksterne konsulenter og rådgivere. Virksomheder, der bruger sådanne, fx i forbindelse med tilkøb af aktiviteter og/eller datterselskaber, vil således fortsat ikke have fradrag for de hermed direkte forbundne udgifter, medmindre disse kan sidestilles med handelsomkostninger. 

Løn til en hovedaktionær eller dennes nærtstående er heller ikke omfattet af de nye regler, hvis udbetalingerne reelt har karakter af maskeret udlodning.

Endelig er der ikke fradrag for lønudgifter, som skal lægges til anskaffelsessummen for et aktiv, fx en bygning eller en maskine, idet der selvsagt ikke skal kunne opnås dobbeltfradrag.

Koncerner

Kravet om, at virksomheden skal være rette omkostningsbærer, betyder, at man i koncerner ikke vilkårligt kan placere sine lønudgifter i et bestemt selskab.

Omvendt er der intet til hinder for, at man i koncerner kan vælge at have fx den samlede ledelse og visse nøglemedarbejdere ansat i et holdingselskab, således at de øvrige selskaber via et management fee betaler for ledelsesassistance. I sådanne tilfælde vil holdingselskabet have fradrag for de fulde lønudgifter, men vil omvendt også være skattepligtig af de modtagne management fees. De selskaber, der betaler sidstnævnte, vil have fradrag for disse betalinger, men kun hvis de er sambeskattet med det modtagende selskab. Et dansk datterselskab, der betaler management fee til et udenlandsk moderselskab, hvormed det ikke er sambeskattet, vil således ikke have fradrag for betalingen, hvis assistancen ikke angår den daglige drift.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke

Please fill out the following form to access the download.