Bygninger, der indregnes og måles til kostpris, skal afskrives over den forventede brugstid. Det gælder også for kontor- og beboelsesejendomme, selvom disse måske ikke altid undergår nogen værdiforringelse.
Både domicil- og udlejningsejendomme indregnes som hovedregel i årsregnskabet til kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger. Begge ejendomstyper kan dog også indregnes til dagsværdi, hvis dette ønskes. Virkningen af et sådant valg kan dog være forskellig for de to ejendomstyper.
Indregning til kostpris
Afskrivningerne skal beregnes under hensyntagen til bygningens brugstid og den forventede scrapværdi, hvorved forstås den forventede salgspris ved udløbet af brugstiden, som er den periode, som virksomheden forventer at bruge bygningen i. Hvis der ikke er aktuelle planer om salg af ejendommen (bygningen), vil brugstiden fx for en gennemsnitlig kontorbygning kunne ansættes til 50 år ved anskaffelsen.
Både scrapværdien og brugstiden skal løbende revurderes. Såfremt der udføres om- eller tilbygning på ejendommen, kan det betyde, at brugstiden forlænges, eller at scrapværdien stiger. Det kan også tænkes, at den almindelige markedsudvikling betyder, at ejendommens værdi - og dermed også scrapværdien - stiger.
Ændring af brugstid henholdsvis scrapværdi skal behandles som en ændring af et regnskabsmæssigt skøn. Der skal derfor ikke ske korrektion af allerede foretagne afskrivninger, jf. herved en tidligere artikel om sådanne ændringer.
Der kan nemt argumenteres for, at visse bygninger – især kontor- og beboelsesbygninger – ikke forringes, og at scrapværdien derfor bør kunne sættes lig med kostprisen med den konsekvens, at der ikke skal foretages afskrivninger på disse. Dette er imidlertid ikke muligt. Alle bygninger, der indregnes og måles til kostpris, skal afskrives. Grunde antages derimod at have en ubegrænset brugstid, hvorfor der ikke skal afskrives på disse.
Afskrivningsmetode samt skøn over scrapværdi og brugstid skal oplyses under anvendt regnskabspraksis. For virksomheder i regnskabsklasse C er der krav om en anlægsnote, som viser såvel årets afskrivninger som de akkumulerede afskrivninger.
Indregning til dagsværdi
Alle udlejningsejendomme kan vælges indregnet til dagsværdi med løbende regulering af værdien over resultatopgørelsen. I så fald skal der ikke foretages regnskabsmæssige afskrivninger på bygningen. Hvis dette er et ønske, er denne indregningsform altså løsningen.
Til gengæld skal der hvert år tages stilling til dagsværdien, som enten kan ansættes ved anvendelse af en Discounted Cash Flow-model eller en lignende beregningsmodel eller på grundlag af en valuar- eller ejendomsmæglervurdering. Uanset hvordan dagsværdien fastsættes, skal der i noterne oplyses om forudsætningerne for værdiansættelsen, og under anvendt regnskabspraksis skal der redegøres for metoden, som er anvendt til at fastsætte dagsværdien.
Både domicil- og udlejningsejendomme kan også vælges indregnet til dagsværdi, hvor eventuelle opskrivninger føres på en bunden reserve under egenkapitalen, og hvor der stadig skal afskrives på bygningen, herunder på de opskrevne værdier. For domicilejendomme består der altså ingen mulighed for at undgå afskrivning på bygningen.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.