Så længe skattereglerne er indrettet, som de er, bør hovedaktionærer altid overveje en særlig metode, hvis de står for at skulle låne penge ud til deres selskab. Det kan give dem det bedste af to verdener.
Langt de fleste danske selskaber er hovedaktionærselskaber. Det vil sige ejet udelukkende eller i overvejende grad af en enkelt person. Når sådanne selskaber kommer i økonomiske problemer, er det derfor hovedaktionæren, som må hjælpe. Det sker næsten altid i form af et lån. Ofte bare via en mellemregning uden udstedelse af et lånedokument.
Hvis det går godt, kan det såmænd være en udmærket løsning. Går det skidt, er det derimod en rigtig dårlig løsning, idet hovedaktionæren ikke får fradrag for sit tab på lånet, hvis selskabet går konkurs, men tværtimod risikerer at skulle betale skat af renter, som han aldrig fik. Altså dobbelt bet. Læs eventuelt mere herom i denne tidligere artikel.
Konvertible gældsbreve
Hvis et pengeudlån ydes i form af et konvertibelt gældsbrev, stiller det sig imidlertid anderledes. Sådanne gældsbreve behandles nemlig efter reglerne for aktier. Det betyder, at et eventuelt tab ikke blot er fradragsberettiget som aktieindkomst med en skatteværdi på op til 42 %, men også at skatteværdien af tabet kan modregnes i anden indkomst, herunder fx i lønindkomst.
Et konvertibelt gældsbrev er et gældsbrev, som giver långiveren (aktionæren) ret til at få indfriet sit lån på én af to måder. Enten med kontanter eller med aktier. Og der er frit valg. En hovedaktionær er altså ikke forpligtet til at lade sig betale med aktier, selvom lånet kan konverteres til aktier til en favorabel kurs. Det har hovedaktionæren nemlig ikke meget glæde af, hvis han eller hun i forvejen ejer alle aktier i selskabet.
At yde lånet med en konverteringsret giver altså det bedste af to verdener. Skattefradrag, hvis det går galt, og mulighed for kontant tilbagebetaling af lånet, hvis det går godt.
Også udfordringen med forrentning af lånet kan måske løses på en hensigtsmæssig måde. I forhold til almindelige pengeudlån har Skatterådet således blåstemplet en model, hvor en løbende forrentning erstattes af et overkurstillæg. Dette udskyder beskatningen til det tidspunkt, hvor lånet indfries, og der sker ikke beskatning, hvis selskabet går konkurs. Det er dog uafklaret, om modellen også kan anvendes i forhold til konvertible gældsbreve.
Overholdelse af formalia er vigtigt
For at et konvertibelt gældsbrev kan behandles efter reglerne for aktier, skal en række selskabsretlige regler overholdes. Udstedelsen skal således vedtages på en generalforsamling og anmeldes til Erhvervsstyrelsen, ligesom selskabets vedtægter skal ændres, idet vilkårene for gældsbrevet skal fremgå heraf.
Landsskatteretten har i en ny kendelse fastslået, at et konvertibelt gældsbrev, som ikke er registreret korrekt, skal behandles efter de almindelige regler for tab ved pengeudlån, som ikke giver ret til fradrag, når der er tale om udlån til eget selskab.
Sagen angik en hovedaktionær, der tilbage i 2011 i form af et konvertibelt gældsbrev havde ydet sit selskab et lån på 400.000 kr., hvilket dog viste sig ikke at være nok til at redde selskabet, som gik konkurs i 2014. Lånet var ikke anmeldt til Erhvervsstyrelsen. Angiveligt fordi hovedaktionæren, for at spare penge, ikke havde benyttet revisor- eller advokatbistand.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.