Landsskatteretten har endnu en gang fastslået, at hovedaktionærer ikke kan undgå beskatning af renter, hvis de har penge til gode i deres selskab, men SKAT er forpligtet til at foretage en konkret vurdering af rentens størrelse.
I en artikel i Depechen 2017, nr. 24, redegjorde vi for, hvorfor hovedaktionærer så vidt muligt bør afholde sig fra at låne penge ud til deres selskab, hvis der blot er en teoretisk risiko for, at selskabet ikke vil kunne betale lånet tilbage. Fordi hovedaktionærer normalt aldrig kan undgå beskatning af renter af lånet, og fordi de – i modsætning til tab på anparter og aktier – ikke har fradrag for tab på lånet, hvis selskabet går konkurs.
På trods af advarslen må vi konstatere, at hovedaktionærer ufortrødent fortsætter med at låne penge til deres selskaber via mellemregningskonti. Forklaringen er, at mellemregningerne typisk starter på et tidspunkt, hvor alt ånder fred og ro, og hvor enhver tanke om problemer med tilbagebetalingen forekommer utænkelige. Og når det så alligevel sker, er det næsten altid for sent at gøre noget.
Sagen om ejendomsselskaberne
Landsskatteretten har netop offentliggjort en kendelse, der nok en gang fastslår, at SKAT er berettiget til at beskatte hovedaktionærer af en skønsmæssig ansat rente af deres tilgodehavende, men som samtidig fastslår, at renten skal være udtryk for en sædvanlig markedsrente og derfor skal fastsættes ud fra en vurdering af de faktiske forhold.
Sagen handlede om en mand, som ejede samtlige anparter i 2 anpartsselskaber, der angiveligt i fællesskab ejede en ejendom. Hovedanpartshaveren havde til begge selskaber udlånt ikke ubetydelige beløb via mellemregningskonti, hvis saldi varierede over tid. Hos det ene selskab udgjorde tilgodehavendet i det første år gennemsnitligt knap 750.000 kr., men voksede i de efterfølgende år til over 3 mio. kr. Hos det andet selskab udgjorde tilgodehavendet i det første år gennemsnitligt lige under 1,5 mio. kr., men voksede i det efterfølgende år til lige omkring 2,4 mio. kr.
Selvom begge selskaber angiveligt var solvente og tilsyneladende uden videre kunne have optaget lån i ejendommen, var ingen af mellemregningerne blevet forrentet. Dette havde SKAT anset for et unormalt forretningsvilkår og derfor for en periode på 3 år beskattet hovedanpartshaveren af et samlet beløb på 422.139 kr. i form af en skønsmæssig ansat rente af mellemværenderne. Som rentesats havde SKAT anvendt diskontoen + 4 %-point.
Landsskatteretten tiltrådte beskatningen, men hjemviste alligevel sagen til fornyet behandling hos SKAT, fordi SKAT ikke havde foretaget en konkret vurdering af, hvilken rente selskaberne under de konkrete omstændigheder kunne have lånt til hos tredjemand.
Kommentar
Sager omkring forrentning af mellemregningskonti er omfattet af reglerne for ”kontrollerede transaktioner”. Det betyder, at SKAT kan korrigere flere år tilbage i tid end normalt. Frem til den 1. maj 2018 kan SKAT således korrigere hovedaktionærers skatteansættelser i sådanne sager tilbage til og med indkomståret 2012. Efter den 1. maj kun tilbage til 2013.
I de tilfælde, hvor SKAT kræver beskatning af renter af en ellers ikke-forrentet mellemregningskonto, vil parterne normalt kunne opnå tilladelse til betalingskorrektion, således at hovedanpartshaveren efterfølgende kan godskrives renterne – og hæve disse uden yderligere beskatning – hos selskabet, og således at selskabet ikke tilskudsbeskattes af de ikke betalte renter. Denne løsning er selvsagt mest interessant i de tilfælde, hvor selskabet er solvent og (måske på sigt) kan betale renter.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.