Skattefriheden bortfalder, hvis godtgørelserne ikke udbetales sammen med en normal løn og i øvrigt er til dækning af udgifter til kost, logi og/eller kørsel. Godtgørelserne må ikke være en del af lønnen og må ikke modregnes i denne.
Den omstændighed, at skattefrie godtgørelser i form af diæter og kørepenge udbetales med de rigtige satser og for det rigtige antal dage, timer og/eller kilometer, er ikke i sig selv nogen garanti for, at SKAT ikke efterfølgende kan kræve beskatning af pengene. Det er nemlig tillige et krav, at der ved siden af godtgørelserne udbetales en normal løn for arbejdet, og at godtgørelserne ikke modregnes heri, før der beregnes skat af lønnen.
Lønnens størrelse
Reglerne fastlægger ikke, hvad der skal forstås ved en ”normal” løn, hvilket jævnligt giver udfordringer dels i forhold til udenlandske medarbejdere, jf. vores artikel i Depechen 2014, nr. 24, og dels i forhold til (halv-)professionelle sportsfolk, jf. artikel i Depechen 2017, nr. 3. Men også hovedaktionærer kan havne i problemer, hvis de kun hæver en beskeden løn i deres selskab. Det viser en nylig afgørelse fra Landsskatteretten.
Sagen handlede om et selskab, der drev vognmandsvirksomhed, og som i årene 2012 – 2014 havde udbetalt i alt næsten 300.000 kr. i skattefrie godtgørelser til selskabets hovedanpartshaver, der selv kørte som chauffør og var selskabets eneste ansatte. Hovedanpartshaveren havde i samme periode kun hævet en løn på 1.000 kr. om måneden.
Landsskatteretten fastslog i sin kendelse, at hovedanpartshaveren - ved kun at hæve en løn af symbolsk karakter og samtidig have fået udbetalt skattefrie rejsegodtgørelser - havde kompenseret selskabet ved lønomlægning, hvilket ikke er tilladt. Godtgørelserne var derfor skattepligtige.
Modregningsforbuddet
Forbuddet mod modregning betyder, at det ikke er tilladt at aftale en fast time- eller månedsløn med en medarbejder, og således at lønnen ved hver lønudbetaling opdeles i en skattefri og en skattepligtig del derved, at bruttolønnen forlods reduceres med de maksimale skattefrie godtgørelser, hvorefter der kun trækkes arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af den resterende del.
Selvom modregningsforbuddet efterhånden har været gældende i en del år, er det langt fra alle virksomheder, der er opmærksomme på reglen. Problemet synes størst i transportbranchen og blandt virksomheder med rejsende medarbejdere. Det sidste kan illustreres med en anden nylig afgørelse fra Landsskatteretten.
Sagen angik en rejsemontør, der i 2013 og 2014 havde fået udbetalt skattefri rejsegodtgørelse med henholdsvis 90.174 kr. og 42.837 kr.
Ved et kontrolbesøg hos arbejdsgiveren havde SKAT fået udleveret montørens timesedler og kunne herudfra konstatere, at der ikke blot var uoverensstemmelse mellem antallet af arbejdstimer på disse og det antal timer, som var medtaget på lønsedlerne, men også at forskellen opgjort i kroner svarede til de udbetalte skattefrie godtgørelser. Dette var udtryk for ulovlig modregning, og godtgørelserne var derfor skattepligtige.
Arbejdsgiveren hæfter for skatten
Mange arbejdsgivere synes at være af den opfattelse, at det kun er medarbejderens problem, hvis der er udbetalt skattefrie godtgørelser i strid med reglerne, men det er en misforståelse. Arbejdsgiveren hæfter i princippet for den ikke indeholdte kildeskat af godtgørelserne. En hæftelse som SKAT jævnligt gør gældende.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.