Mange selskaber med regnskabsafslutning enten 30/6 eller 30/9 2017 skal nu for første gang aflægge regnskab efter den nye årsregnskabslov. De kan dermed drage nytte af erfaringerne fra selskaber med kalenderårsregnskab.
Overgangen til den nye årsregnskabslov gør aflæggelsen af årsregnskabet for 2016/17 til en mere tidskrævende opgave end normalt.
Ændringerne i loven angår ikke kun reglerne for indregning og måling af aktiver og forpligtelser, men også kravene til noteoplysninger mv.
Det er forskelligt, hvordan ændringerne påvirker den enkelte virksomhed. Det afhænger i høj grad af virksomhedens størrelse og af en række frivillige valg. Nogle ændringer påvirker både resultat, balance og noter, mens andre måske kun berører ledelsesberetningen.
Baseret på vores erfaringer med de mange kalenderårsregnskaber, som nu er aflagt efter de nye regler, kan vi roligt sige, at der især er 4 områder, hvor overgangen til den nye årsregnskabslov giver mange bolde i luften.
1. Praksisændringer
Hos mange selskaber vil den hidtil anvendte regnskabspraksis skulle ændres. Enten fordi den nye årsregnskabslov tvinger selskabet til at gøre det, eller fordi den nye lov giver selskabet mulighed for at vælge en anden og mere fordelagtig praksis på bestemte områder.
Uanset baggrunden for praksisændringen har denne ofte væsentlig betydning for regnskabet. Læs mere om alt det, som du skal huske i denne sammenhæng, i denne artikel fra Depechen 2016, nr. 21.
2. Nye noter
Med den nye årsregnskabslov er der ikke bare kommet nye notekrav, men nogle af de gamle er samtidig ophævet.
Hvis du læser denne artikel fra Depechen 2016, nr. 22, får du et fint overblik over de væsentligste ændringer på dette område for klasse B-virksomheder.
3. Størrelsesgrænser for regnskabsklasserne
Der er sket ændringer i størrelsesgrænserne for nettoomsætning og balancesum for regnskabsklasse B og C, ligesom reglerne for opgørelse af nettoomsætningen er ændret.
Det har især betydning for en række investerings- og holdingselskaber. Læs mere om opgørelsen af størrelsesgrænserne i denne artikel fra Depechen 2017, nr. 3.
4. Investeringsejendomme
Investeringsejendomme, der groft sagt omfatter alle former for udlejningsejendomme, er den regnskabspost, hvor der suverænt er sket flest ændringer i regnskabsreglerne.
Den væsentligste består i, at sådanne ejendomme nu kan indregnes til dagsværdi i stedet for til kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger, selvom selskabet ikke har investeringsvirksomhed som sin hovedaktivitet.
Denne mulighed ønsker mange selskaber at benytte. Læs mere om konsekvenserne herved i denne artikel fra Depechen 2015, nr. 24.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.