Det giver bøvl, hvis formalia ikke overholdes, når der udloddes udbytte. Det gælder, uanset om der er tale om ordinært eller ekstraordinært udbytte. Fejl kan nemlig ikke korrigeres med tilbagevirkende kraft. Udbyttet skal tilbage.
Uanset hvilken form for udbytte, der skal udloddes, findes der en række regler i selskabsloven, som skal iagttages. Dog flest ved udlodning af ekstraordinært udbytte. Se herom i denne artikel fra Depechen 2017, nr. 12.
Overholdes reglerne ikke, skal det udloddede udbytte, straks det konstateres, tilbagebetales til selskabet med tillæg af lovpligtige renter. Den retsstridige handling kan ikke berigtiges med tilbagevirkende kraft ved at bringe formalia i orden efterfølgende. Det har Erhvervsstyrelsen fastslået i en konkret sag.
Sagen handlede om et selskab med kalenderårsregnskab, der i november et år havde udloddet ekstraordinært udbytte uden at sørge for, at der forelå en reviewet mellembalance som grundlag for udlodningen. Det var i denne forbindelse uden betydning, at der var rigeligt med frie reserver og likviditet til at foretage udlodningen.
Regnskabsmæssige konsekvenser
Hvis det fejlagtigt udbetalte udbytte ikke er tilbagebetalt inden næste balancedag, får det regnskabsmæssige konsekvenser, da det udbetalte udbytte – inklusive eventuel indeholdt og afregnet udbytteskat – med tillæg af lovpligtige renter i givet fald skal optages som et tilgodehavende hos kapitalejerne. Hvis en eller flere af disse også udgør ledelsen i selskabet, skal der endvidere medtages en note om forholdet. Renterne skal indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel indtægt.
Skattemæssige konsekvenser
Selvom det mellemværende (regreskravet), der automatisk opstår ved et ulovligt udloddet udbytte, ikke umiddelbart kan karakteriseres som et ulovligt aktionærlån i selskabslovens forstand, så kan det i skattemæssig henseende næppe klassificeres som andet, da det ikke er opstået som led i normal samhandel eller på anden måde er forretningsmæssigt begrundet, ligesom det ikke har karakter af lovlig selvfinansiering.
Hvis modtageren af udbyttet er en person med bestemmende indflydelse, vil beskatningen hos denne derfor ikke kunne ophæves, selvom pengene betales tilbage til selskabet, sådan som selskabsloven kræver. Og når pengene på et senere tidspunkt udloddes på ny, og denne gang på lovlig vis, vil aktionæren skulle beskattes igen.
Denne dobbeltbeskatning kan kun undgås, hvis selskabet udlodder selve fordringen, og denne udlodning overholder alle selskabsreglerne.
Det opståede problem må således løses ved en to-trins raket, hvor det ulovligt udloddede udbytte først optages som et tilgodehavende med tillæg af renter. Derefter afholdes en ny (ekstraordinær) generalforsamling, hvor der træffes beslutning om udlodning af fordringen inklusive renter, hvorefter de 2 mellemværender cleares med hinanden. Denne fremgangsmåde vil sikre, at både de selskabs- og skatteretlige regler overholdes.
Hovedaktionæren undgår herved dobbeltbeskatning af det oprindelige udbytte, og skal ikke tilbagebetale dette til selskabet. Hovedaktionæren vil dog blive udbyttebeskattet af den del af den anden udbytteudlodning, som dækker rentetillægget til det ulovligt udbetalte udbytte, og har ikke fradrag for et tilsvarende beløb, idet renter af ulovlige aktionærlån ikke er fradragsberettigede. Se i øvrigt nærmere om den skattemæssige behandling af ulovlige aktionærlån i denne artikel fra Depechen 2014, nr. 26.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.