Real Estate and Construction-konference fremmer globalt samarbejde og vidensdeling
Real Estate and Construction-konference fremmer globalt samarbejde og vidensdeling
Hvordan ser fremtidens Real Estate and Construction-marked ud – og hvordan kan vi i BDO styrke det internationale samarbejde for at skabe endnu større værdi for vores kunder? Det var nogle af de centrale spørgsmål, der blev drøftet, da internationale kolleger mødtes i Oslo til BDO Global REC-konferencen. Med fokus på markedsudvikling, branchespecifikke løsninger og strategisk samarbejde blev idéer udvekslet, relationer styrket og nye muligheder åbnet på tværs af landegrænser.
Et samlet blik på REC-forretningen
En tydelig tendens på konferencen var ønsket om en mere helhedsorienteret tilgang til REC-forretningen. Hvor fokus tidligere har været fragmenteret, ses nu en stigende ambition om at samle kræfterne og betragte den samlede forretning – både fagligt og geografisk. En vigtig del af denne udvikling er etableringen af Centers of Excellence eller egentlige REC-afdelinger i flere lande, hvor tværfaglig ekspertise og specialisering integreres for at fremme samarbejde og innovation samt sikre ensartede løsninger på tværs af organisationer og markeder.Samarbejde som fundament for fremtidig succes
Ud over at danne ramme om faglig vidensdeling har konferencen også bidraget til at fremme nye kommercielle forretningsområder, styrke samarbejdet og opbygge værdifulde relationer på tværs af lande og fagområder. Det netværk, der skabes ved globale møder som dette, danner grundlaget for fremtidige partnerskaber, som kan skabe værdi for både vores kunder og BDO. Ved at mødes og udveksle erfaringer sikrer vi, at vi løbende tilegner os ny indsigt, bliver inspireret og fastholder vores position som en af de førende rådgivere inden for Real Estate and Construction.Konferencen har således været en vigtig påmindelse om, hvor meget vi kan lære af hinanden på tværs af lande – og hvor afgørende det er at styrke det globale samarbejde og dele viden. Det er netop gennem denne internationale dialog, at vi kan videreudvikle vores rådgivning og skabe endnu større værdi for vores kunder i fremtiden.