Indfrosset grundskyld, indefrysningsordning og tillægslån – hvad er hvad?
Indfrosset grundskyld, indefrysningsordning og tillægslån – hvad er hvad?
Omkring 733.000 boligejere har modtaget brev fra Vurderingsstyrelsen, hvor de bedes om at tage stilling til, om de ønsker et tillægslån for 2024 og 2025, da der ved en fejl i Skattestyrelsens systemer er givet en for stor skatterabat. Brevene har skabt massiv forvirring omkring de nu flere forskellige låneordninger, der eksisterer i forhold til både det gamle og nye ejendomsvurderingssystem.
I denne artikel stiller vi skarpt på de forskellige ordninger, samt mulighederne og konsekvenserne ved at vælge ordningerne til eller fra.
Ordningen var særligt lukrativ, da lånet var rentefrit og først forfaldt til betaling ved et senere salg af ejendommen.
Disse lån bliver indtil videre i kommunerne og er fortsat rentefrie. En oversigt over lånet kan ses her, hvor det ligeledes er muligt til en hver tid at afmelde ordningen og tilbagebetale indefrysningen.
Fra 1. januar 2024 har Skattestyrelsen ansvaret for opkrævning af både ejendomsværdiskat og ejendomsskat (grundskyld). Dermed er det også Skattestyrelsen, som fremadrettet er ansvarlig for den nye indefrysningsordning.
Det betyder, at boligejere fra 2024 skal vælge/fravælge indefrysningslån på deres forskudsopgørelse. Fra starten af februar 2025 vil indefrysningen fremgå af boligejerens låneoversigt i fanen ’Boligskattelån’ bag login på skat.dk. Her vil det også være muligt at se den løbende tilskrivning af renter – og lave en frivillig indbetaling af et valgfrit beløb, hvis en del eller hele lånet ønskes indfriet.
Modsat den kommunale ordning, som gennemgået ovenfor, så er den nye ordning ikke rentefri. I 2025 er renten på 2,66%.
I 2024 er boligejere beskyttet mod større stigninger gennem skatterabatten, dog må den samlede ejendomsbeskatning stige op til 2,8% af den betalte grundskyld i 2023, før skatterabatten træder i kraft. Stigningen på 2,8% af den betalte grundskyld i 2023 vil automatisk blive indfrosset på forskudsopgørelsen, hvis den overstiger en minimumsgrænse på 296 kr. og boligejeren ikke har valgt ordningen fra. Derfor risikerer flere, at de ved udgangen af 2024 har stiftet et indfrysningslån til forretning på beløb helt ned til 296 kr.
Det følger af den nye ejendomsskattelov, at skatterabatten ved overgangen til det nye system skal opgøres på baggrund af de samlede ejendomsskatter – både ejendomsværdiskat og ejendomsskat (grundskyld). Dette har Skattestyrelsens systemer imidlertid ikke kunne håndtere, hvorfor omkring 733.000 boligejere har fået en større skatterabat end de var berettiget til, da systemerne har opgjort skatterabatten for ejendomsværdiskat og ejendomsskat (grundskyld) separat.
Fordi skatterabatten implementeres gradvist og i 2024 og 2025 først udlignes på tværs af de to boligskatter i forbindelse med årsopgørelsen, kan det udløse restskat for de to år – alternativt kan den for lidt opkrævede boligskat indefryses i et tillægslån.
Ligesom med den automatiske indefrysningsordning vil tillægslånet, såfremt det ikke fravælges, blive pålagt renter. I 2025 er renten på 2,66%.
Det er ikke længere muligt at fravælge tillægslånet for 2024, men lånet kan tilbagebetales, når det er endeligt oprettet i marts 2025. Når lånet er oprettet, vil boligejeren modtage et bevillingsbrev, hvor det er muligt at se lånets størrelse og de renter, der er tilskrevet. I brevet vil der ligeledes være en guide til hvordan lånet tilbagebetales.
I 2025 skal boligejeren igen tage stilling til om stigningerne i ejendomsskatterne og for lidt opkrævede boligskatter skal indefryses eller betales. Hvis boligejeren senest 31. december 2025 fravælger indefrysningsordningen på forskudsopgørelsen for 2025, vil der heller ikke blive stiftet et tillægslån. Der er også muligt alene at fravælge tillægslånet for 2025, gennem Vurderingsstyrelsens blanketløsning – her.
Det er særligt vigtigt at være opmærksom på størrelsen af de forskellige indefrysninger og lån, både den gamle kommunale ordning og den nye ordning som forvaltes af Skattestyrelsen, samt at forholde sig til om den nye ordning skal fravælges.
Lånene forfalder først til betaling, når ejendommen afstås, men indefrysningerne hæfter på ejendommen og ikke borgeren. Det er derfor også særligt vigtigt at være opmærksom herpå for køber af en boligejendom.
I denne artikel stiller vi skarpt på de forskellige ordninger, samt mulighederne og konsekvenserne ved at vælge ordningerne til eller fra.
Den kommunale ordning fra før 2024
Ordningen var særligt lukrativ, da lånet var rentefrit og først forfaldt til betaling ved et senere salg af ejendommen.
Disse lån bliver indtil videre i kommunerne og er fortsat rentefrie. En oversigt over lånet kan ses her, hvor det ligeledes er muligt til en hver tid at afmelde ordningen og tilbagebetale indefrysningen.
Automatisk indefrysning på forskudsopgørelsen
Fra 1. januar 2024 har Skattestyrelsen ansvaret for opkrævning af både ejendomsværdiskat og ejendomsskat (grundskyld). Dermed er det også Skattestyrelsen, som fremadrettet er ansvarlig for den nye indefrysningsordning.Det betyder, at boligejere fra 2024 skal vælge/fravælge indefrysningslån på deres forskudsopgørelse. Fra starten af februar 2025 vil indefrysningen fremgå af boligejerens låneoversigt i fanen ’Boligskattelån’ bag login på skat.dk. Her vil det også være muligt at se den løbende tilskrivning af renter – og lave en frivillig indbetaling af et valgfrit beløb, hvis en del eller hele lånet ønskes indfriet.
Modsat den kommunale ordning, som gennemgået ovenfor, så er den nye ordning ikke rentefri. I 2025 er renten på 2,66%.
I 2024 er boligejere beskyttet mod større stigninger gennem skatterabatten, dog må den samlede ejendomsbeskatning stige op til 2,8% af den betalte grundskyld i 2023, før skatterabatten træder i kraft. Stigningen på 2,8% af den betalte grundskyld i 2023 vil automatisk blive indfrosset på forskudsopgørelsen, hvis den overstiger en minimumsgrænse på 296 kr. og boligejeren ikke har valgt ordningen fra. Derfor risikerer flere, at de ved udgangen af 2024 har stiftet et indfrysningslån til forretning på beløb helt ned til 296 kr.
Automatisk tillægslån
Det følger af den nye ejendomsskattelov, at skatterabatten ved overgangen til det nye system skal opgøres på baggrund af de samlede ejendomsskatter – både ejendomsværdiskat og ejendomsskat (grundskyld). Dette har Skattestyrelsens systemer imidlertid ikke kunne håndtere, hvorfor omkring 733.000 boligejere har fået en større skatterabat end de var berettiget til, da systemerne har opgjort skatterabatten for ejendomsværdiskat og ejendomsskat (grundskyld) separat.Fordi skatterabatten implementeres gradvist og i 2024 og 2025 først udlignes på tværs af de to boligskatter i forbindelse med årsopgørelsen, kan det udløse restskat for de to år – alternativt kan den for lidt opkrævede boligskat indefryses i et tillægslån.
Ligesom med den automatiske indefrysningsordning vil tillægslånet, såfremt det ikke fravælges, blive pålagt renter. I 2025 er renten på 2,66%.
Det er ikke længere muligt at fravælge tillægslånet for 2024, men lånet kan tilbagebetales, når det er endeligt oprettet i marts 2025. Når lånet er oprettet, vil boligejeren modtage et bevillingsbrev, hvor det er muligt at se lånets størrelse og de renter, der er tilskrevet. I brevet vil der ligeledes være en guide til hvordan lånet tilbagebetales.
I 2025 skal boligejeren igen tage stilling til om stigningerne i ejendomsskatterne og for lidt opkrævede boligskatter skal indefryses eller betales. Hvis boligejeren senest 31. december 2025 fravælger indefrysningsordningen på forskudsopgørelsen for 2025, vil der heller ikke blive stiftet et tillægslån. Der er også muligt alene at fravælge tillægslånet for 2025, gennem Vurderingsstyrelsens blanketløsning – her.
Opsummering
Det er særligt vigtigt at være opmærksom på størrelsen af de forskellige indefrysninger og lån, både den gamle kommunale ordning og den nye ordning som forvaltes af Skattestyrelsen, samt at forholde sig til om den nye ordning skal fravælges.Lånene forfalder først til betaling, når ejendommen afstås, men indefrysningerne hæfter på ejendommen og ikke borgeren. Det er derfor også særligt vigtigt at være opmærksom herpå for køber af en boligejendom.