Afskrivninger på bygninger og installationer med kort levetid

Efter afskrivningsloven kan der afskrives med 3% årligt på bygninger og installationer (anskaffet 1. januar 2023 eller senere).

Det er imidlertid muligt at afskrive med en forhøjet afskrivningsprocent, hvis bygningen eller installationen har en kortere levetid end 33 år.

Hvis en bygning fx har en forventet levetid på 20 år, kan der afskrives med 5% årligt. Den forøgede afskrivning vil medføre en likviditetsmæssig fordel, da den betalbare årlige skat reduceres.

Det kan derfor være interessant for en ejendomsindehaver nærmere at vurdere bygninger og installationers levetid, da det giver mulighed for forbedring af likviditeten fra investeringen.

Interessant for hvem ?


Mulighederne gælder for indehavere af både udlejningsejendomme og for drifts- eller domicilejendomme.


Hvilke bygninger og installationer ?


Den nedsatte levetid ses typisk på driftsejendomme, og ses ikke sædvanligvis i bolig- eller kontorejendomme.

Videre ses nedsat levetid på særlige installationer – ikke så ofte på de sædvanlige installationer, så som vand, varme, el og IT installationer.


Hvad skal du gøre ?


Vi hjælper gerne med vurdering af levetid af konkrete bygninger og konkrete installationer – vi har stor erfaring og viden på området,