Investering i vedvarende energi – hvorfor VSO giver problemer for landmænd

Mange landmænd vil gerne investere i solceller, vindmøller eller større VE projekter. Men sker investeringen via virksomhedsordningen (VSO), støder man hurtigt på begrænsninger, der gør modellen upraktisk.

 

VSO begrænser både investeringer og finansiering

VSO tillader kun investeringer i aktiver med tæt erhvervsmæssig tilknytning. VE projekter ligger ofte i selskaber eller fælles investeringsenheder, og her falder VSO igennem:

• Udlån til egne eller nærtstående selskaber er forbudt, medmindre det sker som led i almindelig samhandel.
• Udlån til investeringsselskaber eller VE projekter anses typisk for private investeringer og bliver dermed til en skattemæssig hævning i VSO.
• VSO må kun investere i få typer aktiver – ikke i operative VE selskaber.

Konsekvensen er, at midlerne i VSO ofte slet ikke kan bruges til moderne VE projekter uden stor skatterisiko.

 

Selskabsmodellen giver frihed og fleksibilitet

Etablerer landmanden i stedet et holdingselskab og et driftsselskab, åbner det langt bedre muligheder:

• Selskaber kan frit investere i VE projekter uden hæveregler.
• Finansiering kan ske via kapitalforhøjelser, koncernlån og sikkerhedsstillelse.
• Risikoen kan isoleres i et særskilt selskab, så landbruget ikke belastes.

Selskabsmodellen passer derfor langt bedre til partnerskaber, solcelleparker, biogasprojekter og investeringskoncepter, der kræver fleksibel kapital.

 

Kort konklusion

Vil du som landmand investere i vedvarende energi, er VSO sjældent vejen frem. Forbud mod udlån, snævre investeringsregler og risiko for utilsigtet beskatning gør den ufleksibel. En selskabskoncern er normalt både mere sikker, mere skattefleksibel og langt mere anvendelig til VE projekter.