Investering i vedvarende energi for landmænd – hvorfor selskabsmodellen ofte er bedst

Mange landmænd ønsker at investere i vedvarende energi – fx solceller, vindmølleandele eller energiparker. Men valget af struktur er afgørende. Sker investeringen via virksomhedsordningen (VSO), møder landmanden en række skattemæssige begrænsninger, som i praksis gør det svært at deltage fleksibelt i VE projekter.

 

VSO sætter hårde grænser

Virksomhedsordningen har meget stramme regler for, hvad midlerne må bruges til. Investeringer skal have klar erhvervsmæssig tilknytning til den eksisterende virksomhed – ellers anses det for en privat hævning og udløser beskatning. Vedvarende energiprojekter organiseres typisk som selskaber, projektselskaber eller fælles VE enheder, og her støder VSO på flere forhindringer:
  • Midler i VSO må ikke udlånes til egne selskaber eller projektselskaber, medmindre udlånet udspringer af almindelig samhandel. 
  • Udlån til investeringsselskaber eller VE projekter anses ofte for private investeringer, og bliver derfor betragtet som hævninger i VSO – jf. praksis, hvor udlån til eget investeringsselskab blev nægtet godkendt i VSO. 
  • VSO kan kun investere i et meget snævert udsnit af aktiver – primært finansielle værdipapirer. Andele i operative selskaber falder udenfor, medmindre særlige betingelser i §19 selskaber er opfyldt.

Konsekvensen er, at landmanden risikerer beskatning af opsparet overskud, blot fordi en VE investering ikke passer ind i VSO reglerne.

 

Hvorfor selskabsmodellen fungerer bedre

Etableres investeringen via en selskabskoncern, typisk med et holdingselskab og et driftsselskab, giver det langt større fleksibilitet:
  • Selskaber kan frit investere i VE projekter uden risiko for, at Skattestyrelsen anser det for privat hævning.
  • Et holdingselskab kan stå for investeringerne og finansieringen – fx via kapitaltilførsler, koncerninterne lån og køb af ejerandele i VE selskaber.
  • Sikkerhedsstillelser og pant til banker er væsentligt nemmere at håndtere, da selskaber ikke er begrænset af VSO’s værnsregler.

For landmænd, der vil indgå i større energiprojekter, giver koncernmodellen derfor både lavere risiko og større frihed.

 

Fordele ved koncernmodel for VE investeringer

  • Skattefleksibilitet: Ingen hæveregler som i VSO.
  • Kapitaloptagelse: Lettere adgang til ekstern finansiering.
  • Risikostyring: Investeringen isoleres i eget selskab, så landbrugsdriften ikke påvirkes.
  • Samarbejde: Nemmere at deltage i fælles VE projekter med andre landmænd eller investorer.
 

Konklusion

Vil en landmand investere i vedvarende energi, er VSO sjældent den optimale ramme. Begrænsede investeringsmuligheder, udlånsforbud og risiko for utilsigtet beskatning gør modellen ufleksibel. En selskabskoncern giver derimod den nødvendige bevægelsesfrihed, risikostyring og adgang til finansiering – og er derfor ofte den bedste løsning til VE investeringer.