Deklarationsskrivelser udsendes disse uger for lager-, logistik-, industriejendomme samt rekreative arealer og naturarealer – OBS kortindsigelsesfrist


Vurderingsstyrelsen er netop i gang med at udsende deklarationsskrivelser til ejere af lager-, logistik-, industriejendomme samt rekreative arealer og naturarealer. Ca. 10.000 deklarations-skrivelser udsendes i denne og forrige uge (uge 23 og 24), og processen fortsætter igen fra uge 32 efter sommerferien.

Hvad indeholder deklarationsskrivelsen?

Deklarationsskrivelsen samler de centrale oplysninger, som Vurderingsstyrelsen lægger til grund for den endelige 2021-vurdering. Data indhentes fra offentlige kilder som fx BBR og anvendes i vurderingsmodellen. Disse oplysninger danner grundlaget for fremtidig ejendomsbeskatning og eventuel dækningsafgift.

For de aktuelle ejendomstyper omfatter deklarationen typisk:
  • Samlet areal og specifikationer.
  • Hovedanvendelse (lager, industri, logistik, rekreativt/naturareal).
  • Bygningstype og bygningernes areal.
  • Beliggenhed og eventuelle referenceejendomme.
  • Registreringer om anvendelse, inkl. blandet brug.
  • Relevant markedsdata for lignende ejendomme.


Sådan forholder du dig til deklarationen

Når du modtager deklarationsskrivelsen, er det vigtigt at gennemgå alle oplysninger grundigt og kontrollere, at de stemmer overens med de faktiske forhold. Findes der fejl – eksempelvis i areal, anvendelsestype eller bygningsbeskrivelse – skal du gøre indsigelse digitalt via vurderings-portalen.dk/erhverv. Fristen for indsigelse er kun 4 uger fra modtagelsen.


Hvorfor gøre indsigelse allerede nu?

Det er langt mere effektivt at reagere på fejl eller mangler i deklarationsfasen end først at vente til den 90 dages klagefase ved den endelige vurdering. Vurderingsstyrelsen arbejder i de-klarationsfasen med lavere fejlmargin, og mindre uoverensstemmelser rettes typisk nemt. Når den endelige vurdering er fastsat, hæves fejlmarginen til 20% – hertil ofte med større dokumen-tationskrav og øget rådgivningsarbejde. Det er derfor både hurtigere og billigere at gøre indsi-gelse tidligt og sikre, at vurderingsgrundlaget er korrekt fra starten.


Vigtige pointer

  • Deklarationen danner grundlag for den endelige vurdering og beskatning.
  • Gennemgå deklarationen grundigt for fejl og mangler.
  • Indsigelsesfristen er kort – kun 4 uger.
  • Indsigelser og dokumentation skal indsendes via vurderingsportalen.dk/erhverv.
  • Hvis den endelige vurdering ikke er retvisende, kan du klage inden for 90 dage (forven-teligt 10 uger efter deklarationsfristens udløb.


Anbefaling fra BDO

Vi anbefaler systematisk gennemgang af deklarationsskrivelsen – især for større og komplekse ejendomme. Tjek areal, anvendelsestype og bygningernes registrering grundigt, især ved blan-det brug eller særlige forhold. Kontakt os for professionel sparring og gennemgang, så fejl kan rettes i tide og du undgår unødvendige omkostninger senere i processen.
 

Læs mere inde på vores Real Estate Tax side