Energi & Forsyning artikel:

Samtidighed mellem fjernvarmeselskabernes priser og omkostninger

01 juli 2021

Casper Jensen, Studentermedhjælper |
Søren Peter Nielsen, Partner, statsautoriseret revisor |

Forsyningstilsynet har i maj 2021 sendt analysen ”Samtidigheden mellem fjernvarmeselskabernes priser og omkostninger” i høring. Analysen belyser, hvilke konsekvenser, det har for forbrugerne, at det såkaldte samtidighedsprincip ikke efterfølges, når fjernvarmeselskaberne i overensstemmelse med den nugældende regulering anvender muligheden for at foretage henlæggelser til fremtidige investeringer, justerer deres afskrivninger samt afvikler over- og underdækninger. Endvidere illustrerer analysen, hvor udbredt anvendelsen af disse muligheder er blandt fjernvarmeselskaberne.

 

Fjernvarmeselskaber er underlagt ’hvile i sig selv’-princippet, hvorfor selskaberne alene må opkræve indtægter svarende til deres nødvendige omkostninger. Dette indebærer, at selskaberne følger det såkaldte samtidighedsprincip, hvilket er et, af Forsyningstilsynet, administrativt udviklet princip. Samtidighedsprincippet tilsiger, at der skal være samtidighed mellem varmepriserne og omkostningerne til varmeforsyningen på tidspunktet for varmens produktion og levering. Samtidighedsprincippet tilsikrer således, at den enkelte forbruger hverken betaler for lidt eller for meget for sit varmeforbrug. Dette betyder ligeledes, at såfremt samtidighedsprincippet ikke efterfølges, indebærer dette en risiko for, at den enkelte forbruger bærer en uforholdsmæssig andel af fjernvarmeselskabernes nødvendige omkostninger i forhold til forbrugerens faktiske forbrug.

Forsyningstilsynet anfører, at de enkelte elementer af varmeforsyningsloven som udgangspunkt skal være i overensstemmelse med samtidighedsprincippet, da det bør tilstræbes, at den enkelte forbruger alene bærer omkostningerne til netop den varme, som forbrugeren udnytter. Det er imidlertid Forsyningstilsynets opfattelse, at den nugældende regulering indeholder elementer, der kan stride imod samtidighedsprincippet. Disse elementer omfatter henlæggelser, afskrivningsjusteringer samt afviklingen af over- og underdækninger.
 

Henlæggelser

Varmeforsyningsloven tillader, at fjernvarmeselskaber kan foretage henlæggelser til fremtidige investeringer. Dette betyder, at varmeselskaberne kan opkræve en andel af deres finansiering fra forbrugerne op til fem år før investeringen idriftsættes. For at foretage henlæggelser skal selskaberne anmelde en investerings- og henlæggelsesplan til Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynet anfører imidlertid, at henlæggelser er i uoverensstemmelse med samtidighedsprincippet, idet den enkelte forbrugers bidrag ikke stemmer overens med fjernvarmeselskabets faktiske omkostninger på det givne tidspunkt. Dermed kan anvendelsen af henlæggelser medføre en risiko for, at der opstår uoverensstemmelser mellem de forbrugere, som betaler for en investering, og de forbrugere, der drager nytte heraf.

Det fremgår af Forsyningstilsynets analyse, at fjernvarmeselskabernes anvendelse af henlæggelser er faldet i perioden 2017-2019. Dette fald omfatter både antallet af selskaber, der anvender henlæggelser samt de henlagte beløb. Det er Forsyningstilsynets vurdering, at faldet i anvendelsen af henlæggelser kan henføres til, at det i 2017 blev politisk vedtaget, at muligheden for henlæggelser bør afskaffes i den fremtidige regulering. Dette er dog endnu ikke gennemført.
 

Afskrivningsjusteringer

Afskrivningsbekendtgørelsen giver fjernvarmeselskaber mulighed for at afskrive op til 20 % af afskrivningsgrundlaget om året i en periode på maksimalt 30 år. Selskaberne har således efter bekendtgørelsen mulighed for at op- og nedjustere deres afskrivninger fra år til år uden at skulle følge en bestemt systematik.

Forsyningstilsynet anfører imidlertid, at afskrivningsjusteringer kan medføre brud på samtidighedsprincippet, idet disse kan bevirke, at der opstår uoverensstemmelse mellem tidspunktet for forbrugernes betaling og fjernvarmeselskabets faktiske omkostninger ved køb af et aktiv.

Det fremgår af Forsyningstilsynets analyse, at anvendelsen af afskrivningsjusteringer er udbredt blandt fjernvarmeselskaberne, hvilket medfører, at der foreligger en del brud på samtidighedsprincippet.
 

Over- og underdækninger

Idet fjernvarmeselskaber er underlagt ’hvile i sig selv’-princippet, skal selskaberne hvert år opgøre en over- eller underdækning. Denne over- eller underdækning opgøres på baggrund af selskabets årlige priseftervisning, hvori selskabets budgetterede omkostninger og indtægter sammenholdes med de faktiske omkostninger og indtægter. Den over- eller underdækning, som fremgår af priseftervisningen, skal som hovedregel udlignes i det efterfølgende år med en tilbageførsel til henholdsvis forbrugerne eller selskabet.

Forsyningstilsynet anfører, at idet over- og underdækninger er en præmis for den nugældende regulering, er disse ikke nødvendigvis i strid med samtidighedsprincippet. Det er således afviklingen af over- og underdækningerne, der bestemmer, hvorvidt samtidighedsprincippet er opfyldt. Forsyningstilsynet anfører således, at en tilbageførsel af over- eller underdækningen i det efterfølgende år tilsikrer, at samtidighedsprincippet opretholdes i størst muligt omfang.

Det fremgår af Forsyningstilsynets analyse, at der foreligger en sammenhæng mellem tilbageførslen af over- og underdækninger og fjernvarmeselskabernes afskrivningsjusteringer. Denne sammenhæng viser, at selskaberne i en vis udstrækning udligner årets over- eller underdækning ved at justere afskrivningerne fremfor at tilbageføre over- eller underdækningen gennem henholdsvis lavere eller højere varmepriser. Tilsynet anfører, at denne praksis er i uoverensstemmelse med samtidighedsprincippet. Det er imidlertid Forsyningstilsynets vurdering, at denne praksis kan henføres til, at selskaberne ønsker at bibeholde stabile priser overfor forbrugerne.
 

Forsyningstilsynets anbefalinger

Forsyningstilsynet anbefaler på baggrund af analysen, at den fremtidige regulering af fjernvarmesektoren som udgangspunkt bør opfylde samtidighedsprincippet. Forsyningstilsynet foreslår, at dette tilsikres ved at reducere eller afskaffe fjernvarmeselskabernes mulighed for at henlægge til fremtidige investeringer, samt ved ligeledes at reducere eller afskaffe selskabernes mulighed for at foretage afskrivningsjusteringer. Endelig anfører Forsyningstilsynet, at den fremtidige regulering bør afspejle, at det i visse tilfælde kan være nødvendigt at fravige samtidighedsprincippet. Dette bør imidlertid fordre en eksplicit forklaring på, hvorfor samtidighedsprincippet kan fraviges.

Det er således Forsyningstilsynets opfattelse, at implementeringen af disse anbefalinger vil øge opfyldelsen af samtidighedsprincippet og dermed tilsikre, at varmepriserne til enhver tid afspejler de reelle omkostninger forbundet med den faktiske forsyning.

En gennemførsel af begrænsninger i anvendelsen af henlæggelser, samt i principperne for afskrivning af anlægsaktiver over en kortere periode end den faktiske levetid vil kunne medføre behov for yderligere fremmedfinansiering af varmevirksomheden. Endvidere vil det medføre, at såfremt levetiden reduceres for aktiver af eksempelvis miljøkrav eller andre krav, vil der være risiko for, at der bliver straksafskrivning af aktiver, der vil være vanskelige at finansiere.