Foreløbige ejendomsvurderinger, deklarationer og muligheder for indsigelse
Foreløbige ejendomsvurderinger, deklarationer og muligheder for indsigelse
Vurderingsstyrelsen er påbegyndt udsendelsen af de endelige ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme, men hvad betyder det i praksis – og hvornår giver det mening at handle?
Nedenfor gennemgår vi de vigtigste forhold omkring de foreløbige vurderinger, deklarationsprocessen og den efterfølgende klagemulighed samt vores anbefaling til ejendomsejere netop nu.
Nedenfor gennemgår vi de vigtigste forhold omkring de foreløbige vurderinger, deklarationsprocessen og den efterfølgende klagemulighed samt vores anbefaling til ejendomsejere netop nu.
Foreløbige ejendomsvurderinger
På nuværende tidspunkt er der ikke adgang til at klage over en foreløbig ejendomsvurdering. Det er dog muligt at anmode Vurderingsstyrelsen om en indledende nedsættelse af vurderingen.Det er vigtigt at være opmærksom på, at en eventuel nedsættelse fortsat vil være foreløbig. Den kan derfor blive reguleret – både op eller ned – når den endelige vurdering fastsættes, og der er således ingen sikkerhed forbundet med en midlertidig nedsættelse.
Vores erfaringer er, at Vurderingsstyrelsen som udgangspunkt lader høje foreløbige vurderinger stå uændret, hvis der ikke foreligger tungtvejende og veldokumenterede argumenter for en tilsidesættelse. Hertil kommer, at en eventuel foreløbig nedsættelse ikke er bindende for den endelige vurdering.
Deklarationsprocessen og den endelige vurdering
Vurderingsstyrelsen påbegyndte udsendelsen af deklarationer midt i december 2025, og forventer fortsat, at alle erhvervsejendomme har modtaget første deklaration inden udgangen af 2026.Deklarationen modtages forud for den endelige vurdering og indeholder samtlige oplysninger og forudsætninger, som Vurderingsstyrelsen lægger til grund.
Deklarationen kan være omfattende og teknisk, og fristen for indsigelse er kun 4 uger, hvorfor det er vigtigt at reagere hurtigt. Det er i deklarationsfasen, at der er den bedste mulighed for at påvirke vurderingen, inden Vurderingsstyrelsen træffer endelig afgørelse.
Når den endelige vurdering foreligger (typisk ca. 10 uger efter deklarationen), vil der være mulighed for at klage over denne inden for en frist på 90 dage.
Vores anbefaling
Der er ingen reel klageadgang over de foreløbige ejendomsvurderinger, og en midlertidig nedsættelse heraf er hverken garanteret eller bindende for den endelige vurdering.Den bedste mulighed for at påvirke vurderingen opstår i deklarationsfasen. Det anbefales derfor som udgangspunkt at afvente deklarationen, inden der igangsættes en større proces med indsamling af dokumentation vedrørende en eventuelt for høj vurdering.
/Employees/MMN.jpg)
/Employees/MIR.jpg)