Den Grønne Trepartsaftale: Fremtidens Miljøsamarbejde
Den Grønne Trepartsaftale: Fremtidens Miljøsamarbejde
Den grønne trepartsaftale trådte i kraft i november 2024 og markerer et betydeligt skridt mod øget bæredygtighed og miljøbeskyttelse. Aftalen er indgået i samarbejde mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og en række andre interesseorganisationer.
Aftalen indeholder flere centrale elementer, der skal reducere landbrugets miljøpåvirkning og fremme naturbeskyttelse, herunder:
- Reduktion af kvælstofudledning: Landbruget skal reducere kvælstofudledningen med 13.780 ton inden 2027. Uden denne indsats ville den forventede udledning være 55.800 ton.
- Skovrejsning: Der skal over de næste 20 år plantes næsten én milliard træer – svarende til et areal på størrelse med Fyn. Der afsættes 43 mia. kr. til opkøb og omlægning af eksisterende landbrugsjord med målet om at omlægge 10 % af Danmarks samlede areal til natur og skov inden 2045.
- CO₂e-afgift: Fra 2030 skal landmænd betale 120 kr. pr. ton CO₂, stigende til 300 kr. pr. ton CO₂ i 2035.
Aftalen opdeles i 23 lokale treparter, hvor hver deltagerkreds består af repræsentanter fra kommuner, lokale landbrugsorganisationer, naturorganisationer og Naturstyrelsen. De lokale grønne treparter er ikke juridiske enheder eller selskaber, men fungerer som samarbejdsfora mellem kommune, erhvervsliv og fagorganisationer. Pr. 1. februar 2025 har hver kommune udpeget, hvilken kommune der varetager formandskabet for treparten, samt hvilken enhed der står for sekretariatsbetjeningen.
De lokale treparter skal udarbejde omlægningsplaner inden udgangen af 2025, som skal opfylde de nationalt udmeldte kvælstofindsatsbehov via arealomlægning og udtagning af lavbundsarealer.
Realiseringen af omlægningsplanerne sker gennem tilskudsordninger, som staten stiller til rådighed for kommuner og private lodsejere. Der afsættes midler til jordkøb og jordfordeling for at sikre fremdrift i indsatsen.
Aftalen forventes at kunne reducere CO₂-udledningen med op til 2,6 mio. ton i 2030. Hvis de planlagte reduktioner ikke realiseres, skal der findes tilsvarende CO₂-reduktioner gennem andre tiltag på landbrugsområdet.
Som et af landets førende konsulenthuse inden for rådgivning af den offentlige sektor står vores branchespecialister klar til at bistå med:
- Økonomisk og strategisk rådgivning
- Compliance
- Moms- og skatteforhold
- Rådgivning om CO₂e-afgifter
Den grønne trepartsaftale repræsenterer en omfattende indsats for at fremme bæredygtighed og miljøbeskyttelse i Danmark. Gennem samarbejde mellem regeringen, landbruget og naturorganisationer sigter aftalen mod at skabe en grønnere fremtid for kommende generationer.
For yderligere information om den grønne trepart og hvordan vi kan hjælpe med implementeringen, er du velkommen til at kontakte vores branchespecialister: