Alle unge fortjener en indsats, hvor de får den rigtige støtte til at udvikle sig og finde den rigtige plads i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Mange unge klarer heldigvis sig selv, men når der er behov for at bryde mønstre med mistrivsel, psykiske problemer, misbrug m.v., så kræver det ofte et bredt samspil og partnerskab mellem flere aktører for at lykkes. Effekten beror på god timing, støtte i overgange/skift for de unge og somme tider skal indsatsen i gang allerede i grundskolen.

Beskæftigelses- og uddannelsesreformen skaber nye veje og muligheder for de unge til uddannelse og job, som understøtter behovet for et stærkt samspil mellem fagområder.


Hvad kan vi hjælpe med?

I BDO understøtter vi allerede en række kommuner med at etablere et overblik over ungeindsatsens løfteevne i dag. Det handler ofte om at få et overblik over behov hos de unge - og at identificere hvordan ungeindsatsen kan styrkes fremadrettet. Vi har gennem vores arbejde med ungeanalyser, evalueringer af KUI, forskellige udviklingsprojekter og implementering af IPS-indsatsen opbygget en solid viden om og erfaring med at udvikle og implementere målrettede indsatser for de unge.


Hvordan kan vi hjælpe?

Vi kan understøtte og bistå jer med at:

  • Analysere jeres ungemålgruppe, de unges livsbaner, jeres forskellige indsatser for de unge og de resultater I opnår med enkeltindsatser og den samlede ungeindsats i kommunen.
  • Analysere samarbejdet om ungeindsatsen herunder hvilke aktører som indgår i samarbejdet, hvad der fungerer godt, hvor der er potentialer for at styrke samarbejdet og hvordan samarbejdet om indsatsen kan udvikles og styrkes fremadrettet.
  • Involvere politikere og ledere i at formulere politik, mål og strategi for fremtidens ungeindsats i kommunen.
  • Involvere ledere og medarbejdere fra ungeindsatsen i spændende designprocesser, hvor der arbejdes med at nytænke og optimere indsatsen. Herunder at designe serviceniveauer og indsatser for forskellige ungegrupper med sigte på at møde de unges behov, skabe gode resultater og reducere ressourceforbruget og de samlede udgifter til indsatsen.
  • Involvere unge, virksomheder og samarbejdspartnere i arbejdet med at nytænke og udvikle fremtidens ungeindsats.
  • Udvikle og implementere nye indsatser for de unge herunder eksempelvis Ungeløftet og IPS. partnerskaber med virksomheder om at træne unge, flere unge i fritidsjob, en styrket FGU, løft af erhvervsuddannelserne, juniormesterlærer og skolepraktik mv.
  • Etablere og drive et netværk af virksomheder, der er åbne for at etablere flerårige målrettede indslusning og optræningsforløb for unge, hvor virksomheden i forløbet skaber et job til den unge og motiverer den unge for opkvalificering mv.


Kontakt os

Jeg ønsker at blive kontaktet af BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 45719375 via e-mail og/eller telefon, og jeg er bekendt med, at mine personoplysninger behandles i overensstemmelse med følgende privatlivspolitik (https://www.bdo.dk/da-dk/privatlivspolitik-databehandling), herunder videregivelse med henblik på at målrette vores markedsføring. Du bliver kun kontaktet én gang med henblik på bedst muligt at besvare din henvendelse.

Forfattere