• Integration

Integration

Analyser viser, at de ”hurtige” kommuner er 4,4 år om at bringe en ledig indvandrer i beskæftigelse og 1,8 år om at bringe en ledig flygtning i beskæftigelse. ”Langsomme” kommuner er henholdsvis 5,1 år og 2,5 år om at bringe målgrupperne i beskæftigelse.

Kommuner er altså typisk mellem 4,4 og 5,1 år om at bringe ledige indvandrere i beskæftigelse og mellem 1,8 og 2,5 år at bringe flygtninge i beskæftigelse.

På det område kan kommunerne tilsyneladende ikke lære meget af hinanden.

Kommuner, der ønsker at blive bedre til at få flygtninge og indvandrere i beskæftigelse, må rette blikket indad. Løsningerne ligger ikke i benchmark-kommunerne, men inde i egen kommune.

Kig indad

Vi ved, at enhver kommune kan profitere økonomisk, videns- og lærings­mæssigt ved at kikke dybt i egen praksis. For det er her, de konkrete, praksis­orienterede løsninger – med en spændvidde fra ledelse og ud i yderste led af sagsbehandlingen – skal findes, og hvor der er små som store potentialer.

  • Har man en integrationsstrategi, der reelt er anvendelsesorienteret?
  • Hvem har sidst taget temperaturen på virksomhedssamarbejdet?
  • Hvem har taget de snusfornuftige briller på og sat økonomien på området under lup?
  • Hvem har taget lean-brillerne på og set på det flow, der skal bringe flygtninge og indvandrere i beskæftigelse?
  • Bruger man de virksomme metoder i sagsbehandlingen og i virksomheds­indsatsen?
  • Bliver sagsbehandlernes kompetencer udnyttet effektivt og optimalt? Eller er der brug for optimeringsindsatser?
  • Hvad ved man som teamleder egentlig om sine sagsbehandleres og virksomhedskonsulenters hverdag og samspil?

Vores bidrag til en værdiskabende udvikling i integrationsarbejdet kan tage afsæt i en række temaer, herunder:

  • Analyse og strategi, der giver mening i praksis. Er der en rød tråd fra papir til praksis? Vi har de tværfaglige analyseredskaber og metoder til at udarbejde en effektiv integrationsstrategi med positiv effekt på hele organisationen. Vi arbejder med hele ’kæden’ fra top til bund i organisationen.
  • Effekter og metoder i den beskæftigelsesrettede indsats. Vi hjælper bl.a. jobcentrene med at udvikle deres eget set-up for en effektbaseret styring, der understøtter en klar kobling mellem præstationer, mål og viden om ”hvad der virker”.
  • Sammenhængende, tværgående indsats giver mere integration. Strategi og styring på tværs af serviceområder giver værdi i integrationsindsatsen. Med en strategi og konkrete målsætninger for integrationsområdet kan kommunen følge op på, om indsatsen lykkes. Hvis ikke indsatsen går som budgetteret, koster det resultattilskud og refusion på forsørgelsesydelserne.
  • Kurser og kompetenceudvikling i din organisation. Vores undervisere har indgående erfaring med jobcentrenes indsats og udfordringer, og de kender ledelsens og medarbejderes dagligdag både i forhold til borgere, virksomheder, på tværs i kommunen og ift. samspillet i medarbejdergrupperne.
  • Effektiv hjemtagning af statsrefusioner. Vi hjælper din kommune med at opgøre statsrefusioner ikke bare på integrationsområdet, men også på beskæftigelsesområdet og andre områder. Ud over at finde indtægter kan vi via vores analyser bidrage med forslag til, hvordan din kommune effektiviserer sine forretningsgange.