Vanvidskørsel kan true virksomhedens drift – Højesteret afviser konfiskation
Vanvidskørsel kan true virksomhedens drift – Højesteret afviser konfiskation
En sag om vanvidskørsel har sat fokus på, hvor langt myndighederne kan gå, når en firmabil bliver brugt uforsvarligt og hvad virksomheder kan gøre for at beskytte sig.
Sagen omhandlede en mindre virksomhed som drev limousinekørsel. Virksomheden havde leaset en Mercedes-Benz til brug i driften. Efter at en ansat chauffør kørte vanvidskørsel, blev bilen beslaglagt.
Sagen handlede om, hvorvidt beslaglæggelsen af bilen skulle ophæves, da konfiskation kunne være uforholdsmæssigt indgribende for virksomheden. Det krævede en vurdering af, om vanvidskørslen var upåregnelig for virksomheden, og om muligheden for erstatningskrav mod chaufføren kunne afbøde konsekvenserne.
Højesteret lagde vægt på, at virksomheden havde udvist den nødvendige agtpågivenhed ved ansættelsen og udlånet af bilen, bl.a. fordi chaufføren havde underskrevet et tillæg til ansættelseskontrakten om konsekvenserne ved vanvidskørsel.
Det blev også fremhævet, at bilen var central for virksomhedens drift, og at virksomheden ikke kunne betale leasinggiver ved konfiskation, hvilket ville føre til konkurs. Chaufføren kunne muligvis dække tabet over tid, men ikke straks grundet chaufførens personlige forhold.
Efter en samlet vurdering fandt Højesteret, at konfiskation ville være uforholdsmæssigt indgribende overfor virksomheden, og beslaglæggelsen blev derfor ophævet.
I BDO står vi klar til at rådgive om de juridiske rammer for vanvidskørsel og hjælper arbejdsgivere med at sikre sig bedst muligt, når ansatte bruger virksomhedens køretøjer.
Sagen handlede om, hvorvidt beslaglæggelsen af bilen skulle ophæves, da konfiskation kunne være uforholdsmæssigt indgribende for virksomheden. Det krævede en vurdering af, om vanvidskørslen var upåregnelig for virksomheden, og om muligheden for erstatningskrav mod chaufføren kunne afbøde konsekvenserne.
Højesteret lagde vægt på, at virksomheden havde udvist den nødvendige agtpågivenhed ved ansættelsen og udlånet af bilen, bl.a. fordi chaufføren havde underskrevet et tillæg til ansættelseskontrakten om konsekvenserne ved vanvidskørsel.
Det blev også fremhævet, at bilen var central for virksomhedens drift, og at virksomheden ikke kunne betale leasinggiver ved konfiskation, hvilket ville føre til konkurs. Chaufføren kunne muligvis dække tabet over tid, men ikke straks grundet chaufførens personlige forhold.
Efter en samlet vurdering fandt Højesteret, at konfiskation ville være uforholdsmæssigt indgribende overfor virksomheden, og beslaglæggelsen blev derfor ophævet.