Aftale om skattereform for personskatten indgået

Aftalen om en reform af personbeskatningen er nu indgået. Aftalen er i store træk lig med regeringens oprindelige udspil. Det betyder blandt andet, at der kommer en top-topskat, beskæftigelsesfradraget hæves, der ændres også i bundgrænsen for arveafgift, og søskende kan nu fremover betragtes som nærtstående. Samlet lettes der personskatter for ti milliarder kroner. Det foreslås også at forhøje seniorpræmien.

Aftalen kan læses i sin helhed her.

Udspillet til en reform af personbeskatningen rummer bl.a. følgende elementer:

• En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Satsen forhøjes fra 10,65 % til 12,75 %. Samtidig forhøjes det maksimale fradrag med 11.400 kr. fra 44.800 kr. til 56.200 kr. (2023-niveau).
• Indførelse af en mellemskat på 7,50 % for indkomst i intervallet fra 618.400 kr. til 750.000 kr. før AM-bidrag. Skatten er i praksis en halvering af topskatten for indkomst i dette interval.
• Der indføres en ekstra topskat – en top-topskat – for indkomst over 2,5 mio. kr. før AM-bidrag.
• Som noget nyt siden regeringens udkast blev fremlagt, er der nu også aftalt en lempelse af arveafgiften. Bundfradraget i arveafgiften forhøjes gradvist fra 321.700 kr. i 2026 til 375.000 kr. frem til 2029. Desuden afskaffes en tillægsafgift fra 2027 på arv til søskende.
• Den såkaldte seniorpræmie forhøjes og der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer i beskæftigelse i to år efter folkepensionsalderen er opnået. 

Du kan se regeringens oprindelige udspil her. 
 

Tidsplanen

Tiltagene foreslås at blive indfaset fra 2025 til 2029.

Det højere beskæftigelsesfradrag indfases over to år. I 2025 forhøjes satsen fra 10,65 % til 12,30 %, mens det maksimale fradrag forhøjes med 6.900 kr. I 2026 forhøjes satsen fra 12,30 % til 12,75 %, mens det maksimale fradrag forhøjes med 4.500 kr.

Indførelsen af såvel den nye mellemskat som den nye top-topskat sker i ét hug, men først fra 2026. 

De skattelettelser, som skal aftales ved forhandlingerne, vil for halvdelens vedkommende blive indfaset fra 2026. Den anden halvdel først fra 2029.

 

Beskæftigelsesfradraget

Fradraget beregnes af vores bruttoindkomst før fradrag af AM-bidrag og med tillæg af indbetalinger til ratepensioner, livrenter samt ATP-bidrag. I 2023 nås det maksimale beskæftigelsesfradrag – som har været midlertidigt forhøjet – ved en gennemsnitlig månedlig bruttoindkomst ca. 35.700 kr. inklusive pensionsindbetalinger.

Det nye maksimum på 56.200 kr. nås ved en gennemsnitlig månedlig bruttoindkomst på ca. 36.700 kr. inklusive pensionsindbetalinger. 

Forhøjelsen indfases gradvist i 2025 og er fuldt indfaset i 2026.

 

Mellemskatten

For dem, der tjener over 750.000 kr. årligt før AM-bidrag, vil indførelsen af mellemskatten isoleret set betyde en årlig skattelettelse på lige over 9.000 kr.

 

Top-topskatten

Også dem, der skal betale top-topskat, får glæde af det højere beskæftigelsesfradrag og halveringen af topskatten for indkomst mellem 618.400 kr. og 750.000 kr. De vil derfor først opleve en egentlig skattestigning, hvis de tjener mere end 2,76 mio. kr. årligt før AM-bidrag. Aftalepartierne forventer, at der i praksis næppe bliver over 5.000 personer, der kommer til at betale den nye top-topskat. Det er mindre end 1 % af den gruppe, som i dag betaler topskat.

 

Arveafgiften

Ved arv betales en arveafgift, hvis arven overstiger 321.700 kr. Denne bundgrænse hæves frem til 2029. Det betyder konkret, at den skattefrie grænse på 321.700 kr. gradvis øges fra 2026 til 2029, hvor den skattefri grænse vil udgøre 375.000 kr.

Herudover vil tillægsboafgiften på 25 % for arv mellem søskende blive afskaffet, således at boafgiften på 15 % også gælder ved arv fra søskende. Det vil sige søskende fremover bliver at betragte som nærmeste familie i arvesammenhæng.

 

Seniorpræmien 

Forhøjelse af seniorpræmien hæves i 2026 og frem mod 2030 fra 45.415 kr. til 59.000 kr. for det første år i beskæftigelse efter folkepensionsalderen er nået. Hvis man er i beskæftigelse i det andet år efter folkenpensionsalderen er nået, vil præmien øges fra 27.033 kr. til 35.000 kr.

 

Vi vurderer

Når vi ser det samlede udspil, er det tydeligt, at det er personer i arbejde, der påvirkes mest. Indtil vi kender de endelige vedtagne lovforslag for ovennævnte tiltag, kan vi ikke anbefale, at man spekulerer i eksempelvis udskydelse af indkomst, til skatten sænkes. Vi anbefaler dog, at man følger udviklingen nøje, da det kan betyde en væsentlig fordel at få lønindkomst op til 750.000 kr. beskattet efter gennemførelse af reformen. Egentlig planlægning kan være svært, da tiltagene indfases over en årrække.

I forhold til arveafgiften er det glædeligt, at søskende nu bliver sidestillet med nærmeste familie. Vi anbefaler, at alle personer med en formue overvejer, om de har de rette testamenter på plads, da søskende fremover forventeligt kan tænkes mere ind i arveplanlægningen. Igen skal vi dog anbefale, at man afventer de vedtagne lovforslag, før man indretter sin situation efter disse tiltag.