Er I opmærksomme på fristen for udbetaling af den 5. ferieuge?

Udbetaling af jeres medarbejderes 5. ferieuge skal ske med lønnen for marts måned 2025, hvis ikke det er aftalt, at ferieugen er blevet overført til næste ferieafholdelsesperiode. 
En aftale om overførsel af den 5. ferieuge til næste ferieafholdelsesperiode skulle være indgået skriftligt med medarbejderen senest 31. december 2024. Hvis sådan en aftale ikke foreligger, skal ferieugen udbetales kontant og automatisk. 
 
Den automatiske udbetaling er desuden betinget af, at medarbejderen har været ansat på fuld tid i virksomheden i hele den tidligere ferieafholdelsesperiode. Hvis dette ikke er tilfældet og/eller hvis medarbejderen har arbejdet på deltid i ferieafholdelsesperioden, skal medarbejderen udfylde en særlig tro- og loveerklæring før udbetaling kan ske. Medarbejderen skriver i denne erklæring under på, at feriepengene vedrører ferie ud over deres 4 ugers ferie, og at medarbejderen ikke har modtaget sociale ydelser i perioden. 
 
Hvis ikke I har aftalt overførsel af ferie eller kan dokumentere, at udbetalingen af den 5. ferieuge er sket senest med lønnen i marts 2025, kan I blive pålagt en bøde af FerieKonto. 

Bemærk, at reglerne om den 5. ferieuge, også gælder for jeres medarbejdere, der er på barsel.

Hos BDO står vi klar til at hjælpe jer med at navigere i reglerne for ferie, herunder overførsel og udbetaling af ferie ud over 4 uger og hjælp til den særlige tro- og loveerklæring. 

Vi kan kontaktes via kontaktoplysningerne i højre side.