Jeppe Schyth Olsen, BDO

Jeppe Schyth Olsen

Partner, Chief Markets & Communications Officer

Executive summary

Jeppe Schyth Olsen er partner og ansvarlig for Markets & Communications i BDO — kommunikation, branding, forretningsudvikling, digitale kundeplatforme og uddannelsesfunktionen BDO Academy.

Hans arbejde ligger dér, hvor kommunikation møder forretning: at bygge et brand, der skaber kunderelationer, flytte kundedialogen over på digitale platforme og drive kompetenceudviklingen af både medarbejdere, kunder og eksterne relationer gennem BDO Academy. Det er sket gennem en periode, hvor BDO er vokset til knap 2.000 medarbejdere i Danmark med en organisk vækst i den bedste del af branchen. BDO er i dag blandt de mest citerede rådgivningsvirksomheder i dansk presse, og i 2026 placerede virksomheden sig blandt de 20 stærkeste employer brands i Randstads årlige analyse.

Jeppe sidder desuden i BDO Globals Brand and Marketing Committee, der sætter retningen for brand og markedsføring på tværs af et netværk med mere end 100.000 medarbejdere i over 160 lande.

Han har en baggrund fra den finansielle sektor og mediebranchen, hvor han arbejdede med digitale forretningsmodeller, strategisk kommunikation og forretningsudvikling. Uddannelsesmæssigt er han HA(jur.) og cand.it. fra SDU med efterfølgende mastergrader i journalistik og innovation, samt en Executive MBA fra Henley Business School.