• Svendborg

BDO i Svendborg

Dansk Revision Svendborg er blevet en del af BDO i Svendborg

Dansk Revision Svendborg har taget et aktivt valg om at blive en del af BDO med virkning fra den 1. oktober 2017.

”Vi har i længere tid haft et ønske om at blive en del af et stærkere fagligt fællesskab, så sammenlægningen sker som led i visionen om at fastholde og udbygge vores position som nærværende og professionel samarbejdspartner. Vi har en rigtig god virksomhed i dag med høj kundetilfredshed og stabil vækst, og det ønsker vi at fremtidssikre ved at blive en del af BDO. BDO har både kapaciteten og kompetencerne til at sikre, at det vil lykkes,” siger Niels Duedahl, statsautoriseret revisor og en af indehaverne af Dansk Revision i Svendborg.

Flemming Käehne, Senior Partner og statsautoriseret revisor fra BDO i Svendborg ser også frem til samarbejdet:

”Der er allerede en rigtig god kemi og samarbejde mellem Dansk Revision og BDO i Svendborg, og vi ser meget frem til at indgå i den nye konstellation. Jeg er sikker på, at vi kan trække på hinandens styrker, og fortsat levere rådgivning med høj faglighed og indlevelse.”
Det bedste af to verdener

Som en del af BDO tilbyder vi det bedste af to verdener – kompetent nærværende rådgivning og et verdensomspændende internationale netværk. BDO’s lokale kontorer sikrer, at vi er helt tæt på de markeder, hvor vores kunder driver deres forretning til hverdag. Samtidig er BDO et landsdækkende fællesskab, der råder over de skarpeste specialister og specialkompetencer.

Med sammenlægningen kan vores kunder forvente:

  • Samme gode service på konkurrencedygtige vilkår
  • Rådgivning i øjenhøjde
  • Et endnu stærkere fagligt fællesskab
  • Specialviden fra BDO’s mange specialafdelinger
  • Et internationalt netværk

BDO i Svendborg

BDO Svendborg flytter den 1. oktober 2017 ind i Dansk Revisions lokaler på Norgesvej 2, 5700 Svendborg.

 

Om BDO i Svendborg

Revisions- og rådgivningshuset BDO i Svendborg er et af byens største og førende revisions- og rådgivningshuse med godt 25 engagerede medarbejdere.

Store og små virksomheder betjenes sammen med virksomheder, institutioner og kommuner på Fyn. Kenskabet til de sydfynske virksomheder og deres udfordringer er solidt og mangeårigt.

BDO kontoret er dybt forankret i Svendborg og derfor helt tæt på det lokale erhvervsliv. Vi møder dig, som er kunde, i øjenhøjde – lige der hvor du er. Vi lever os ind i det, der er din virkelighed og din virksomheds udfordringer.  Erfaringerne, kompetencerne og modet til at yde dig kvalificeret sparring og rådgivning har vi.

Via vores Administrative Services afdeling tilbyder vi helt eller delvist outsourcing af dit bogholderi, herunder moms- og lønindberetning. Du overlader det trygt til os, og alt afhængig af dig og dine behov, kan det laves helt papirløst.

Det bedste fra to verdener

Hos BDO i Svendborg får du det bedste fra to verdener: Du får den lokale revisor, der er tæt på dig og din virksomhed i dagligdagen – en revisor, der bruger indsigt og indlevelse til at rådgive netop din forretning - og dig. Samtidig får du alle fordelene af BDO´s størrelse og vores specialister.

BDO i Svendborg er centralt beliggende på de arealer, der tidligere husede Svendborg Værft, Frederiksø 2, midt i Svendborgs nye og kommende erhvervscentrum, hvor vi har gode og gratis parkeringsforhold.

BDO i Svendborg udgør sammen med vores kontorer i Middelfart, Faaborg, Nyborg, Bogense og Odense den stærke fynske BDO-region, der tæller 120 medarbejdere, hvor af 10 er statsautoriserede revisorer. 

Svendborg
Frederiksø 4A, 2.
Svendborg,  5700
+4563216000
+4563216001
Rutevejledning
  • Events
  • Webinarer
  • Ingen kommende events
Se alle kurser
  • Ingen kommende webinarer
Se alle webinarer