Vigtige lovændringer i 2024: St. Bededag som arbejdsdag, ATP-satsændringer og pligtmæssig tidsregist
Vigtige lovændringer i 2024: St. Bededag som arbejdsdag, ATP-satsændringer og pligtmæssig tidsregist
I 2024 vil flere lovændringer træde i kraft, som får betydning for danske løn- og ansættelsesvilkår. Få overblikket i denne artikel.
Fra og med 1. januar 2024 vil St. Bededag være en almindelig arbejdsdag, hvilket betyder, at de løn- og ansættelsesvilkår, som gælder på almindelige arbejdsdage, også fremover vil gælde for denne dag
Månedslønnede lønmodtagere, som får forøget arbejdstiden i forbindelse med afskaffelsen af helligdagen, er fra 1. januar 2024 berettiget til et løntillæg for den ekstra arbejdsdag. Værdien af en ekstra arbejdsdag opgøres som 0,45 % (1/222) af den sædvanlige og fastpåregnelige årsløn.Løntillægget kan udbetales af arbejdsgiver på to måder:
- Løntillægget udbetales løbende med lønmodtageres løn.
- Løntillægget udbetales med lønnen i maj og august. Såfremt lønmodtageren fratræder, skal der ske en forholdsmæssig afregning af løntillægget.
Lønmodtagere, der holder orlov efter barselsloven uden fuld løn, skal have beregnet løntillægget, som havde de været på arbejde.
Timelønnede lønmodtagere vil fremover blive betalt den normale aftalte timeløn eventuelt med tillæg for overarbejde. Da dagen fremover betragtes som en almindelig arbejdsdag, mister timelønnede lønmodtagere altså som udgangspunkt særlige tillæg som ’helligdagstillæg’.
Læs nedenfor hvordan lønsystemerne håndterer løntillægget:
Danløn
Der tilføjes et nyt felt på medarbejderens stamkort fra 1. januar. Feltet vil automatisk være udfyldt med et beløb svarende til 0,45 % af den pågældende medarbejders løn.
Dataløn
Der udvikles to nye løndele, som kan bruges til at udbetale St. Bededagstillægget:
- 001X ST.BEDEDAGSTILLÆG U/PENSION og
- 002X ST.BEDEDAGSTILLÆG M/PENSION.
Herefter kan du markere i lønindberetningen, ligesom ved ferietillægget, at du ønsker at udbetale opsparingen med eller uden pension.
Ændring af ATP satser
ATP-satserne ændres pr. 1. januar 2024 og vil fra denne dato være følgende:
| A-sats | Lønmodtagerandel | Arbejdsgiverandel | I alt pr. måned |
|---|---|---|---|
| Min. 117 timer/md. | 99 kr. | 198 kr. | 297,00 kr. |
| 78-116 timer/md. | 66 kr. | 132 kr. | 198 kr. |
| 39-77 timer/md. | 33 kr. | 66 kr. | 99 kr. |
| Under 39 timer/md. | 0,00 kr. | 0,00 kr. | 0,00 kr. |
| A-sats | Lønmodtagerandel | Arbejdsgiverandel | I alt pr. 14 dage |
|---|---|---|---|
| Min. 54 timer/14 dage | 52,20 kr. | 104,40 kr. | 156,60 kr. |
| 36-53 timer/14 dage | 34,80 kr. | 69,60 kr. | 104,40 kr. |
| 18-35 timer/14 dage | 17,40 kr. | 34,80 kr. | 52,20 kr. |
| Under 18 timer/14 dage | 0,00 kr. | 0,00 kr. | 0,00 kr. |
| A-sats | Lønmodtagerandel | Arbejdsgiverandel | I alt pr. uge |
|---|---|---|---|
| Min. 27 timer/uge | 26,10 kr. | 52,20 kr. | 78,30 kr. |
| 18-26 timer/uge | 17,40 kr. | 34,80 kr. | 52,20 kr. |
| 9-17 timer/uge | 8,70 kr. | 17,40 kr. | 26,10 kr. |
| Under 9 timer/uge | 0,00 kr. | 0,00 kr. | 0,00 kr. |
Lovforslag om pligtmæssig tidsregistrering
Fra den 1. juli 2024, bliver det forventeligt et krav, at alle arbejdsgivere skal registrere og dokumentere medarbejdernes daglige arbejdstid i et tidsregistreringssystem.Medarbejderne skal kunne tilgå sine egne oplysninger i tidsregistreringssystemet, og arbejdsgiveren skal opbevare de registrerede oplysninger i efterfølgende fem år.
Det lovpligtige tidsregistreringssystem skal sikre, at alle medarbejdere overholder Arbejdstidsdirektivet, der bl.a. siger følgende:
- Medarbejdere må ikke arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit indenfor en hvilken som helst fire måneders periode (48-timers-reglen).
- Medarbejdere har krav på én ugentlig fridag.
- Medarbejdere skal have 11 sammenhængende timers hvile indenfor 24 timer (11-timers reglen).
Lovforslaget omkring tidsregistrering indeholder dog foreslåede ændringer til ovenstående krav, hvorved tidsregistrering kan udelades efter konkret vurdering og aftale, hvis der er tale om en medarbejder, hvor arbejdstidens længde - som følge af særlige træk ved det udførte arbejde - ikke måles og/eller fastsættes på forhånd. Dette gælder også for en medarbejder med ledelsesfunktioner eller andre medarbejdere, som har beføjelse til at træffe selvstændige beslutninger, såkaldte ”selvtilrettelæggere”.