Jagt og skat

Rigtig mange erhvervsfolk interesserer sig for jagt. Og en del bruger rent faktisk  jagt som forum for møder med forretningsforbindelser. Det er derfor hverken  usædvanligt, at virksomheder afholder udgifter til jagter, eller at virksomhedsejere  deltager i jagter betalt af andre. Begge dele rummer imidlertid en skattemæssig  problemstilling. Hvornår har virksomheder fradrag for jagtudgifter, og hvornår  risikerer en jæger beskatning af fri jagt? Det giver vi svaret på i denne publikation.

Fradrag for udgifter til jagt

For langt de fleste er jagt en fritidsbeskæftigelse. En hobby. Derfor er betingelserne  for at opnå skattefradrag for udgifter til jagt også ganske strenge. Men umuligt er det ikke.

I en kendelse fra 1997 tillod Landsskatteretten således, at et reklamebureau kunne  fradrage udgifter til en dagjagt på et gods, hvortil direktøren havde inviteret  direktører fra fem virksomheder, der alle var potentielle kunder i forhold til bureauet.

Landsskatteretten godkendte, at udgifterne blev fratrukket som repræsentation, idet retten lagde vægt på, at der var tale om et enkeltstående jagtarrangement, og at der ikke havde deltaget private venner.

Også i en dom fra Vestre Landsret fra 1998 blev der godkendt fradrag som repræsentation for udgifter til bespisning af et jagtselskab, som alene omfattede forretningsforbindelser.

Der findes dog en række afgørelser, der går den modsatte vej.

Hent hele puplikationen her 

Hent puplikation