Skat ved skilsmisse

Som personer er vi selvstændigt skattepligtige, og hver især beskattes vi af vores indkomst og formue. Alligevel er der særregler for gifte personer, ligesom der gælder særlige regler, når et ægteskab opløses ved separation eller skilsmisse.

Flere steder i skattelovgivningen er der regler om dobbelte beløbsgrænser for ægtefæller, automatisk overførsel af uudnyttede beløbsgrænser mellem ægtefæller og overførsel af uudnyttede underskud. Disse regler (som også gælder for ægtefæller af samme køn) er udtryk for, at der gælder en form for sambeskatning, idet ægteparrets forhold ses under ét.


Skattemæssigt samlevende

I skattereglerne skelnes der mellem, om et ægtepar er samlevende eller ikke i skattemæssig forstand. Når ægtefæller har fælles bopæl, er de som udgangspunkt samlevende.

Hvis de derimod lever varigt adskilte fx pga. uoverensstemmelser, anses det skattemæssige samliv for ophørt. Lever de derimod adskilte pga. deres erhverv, fx udstationering, vil samlivet næppe anses for ophørt, da adskillelsen kan være af midlertidig karakter. Det beror i hvert enkelt tilfælde på en konkret vurdering.

Separation og skilsmisse

Ved separation og skilsmisse anses det skattemæssige samliv for ophævet på tidspunktet
for separationen eller skilsmissen. Da parterne derfor ikke er samlevende ved
indkomstårets udgang, ophører sambeskatningen reelt fra begyndelsen af indkomståret.
Fra og med dette år beskattes hver part som enlig/ugift.
Ved faktisk samlivsophævelse fortsætter det skattemæssige samliv (herunder
skatteberegningen) derimod indtil udgangen af det år, hvori samlivet ophæves.


Hent og læs hele i publikationen nedenfor

Hent publikation