Selskaber, som udfører arbejde i Grønland, bliver som udgangspunkt skattepligtige til Grønland. Derudover kan selskabet vælge at lade indkomsten beskatte i Danmark. Under alle omstændigheder er det vigtigt at være opmærksom på og overholde de grønlandske regler.
Skattepligt til Grønland
Hvis et dansk selskab stifter et datterselskab i Grønland, bliver datterselskabet selvsagt skattepligtigt til Grønland. Det danske selskab kan også blive skattepligtigt til Grønland, hvis det fx ejer fast ejendom eller opretter et fast driftssted i Grønland.
Et fast driftssted kan fx opstå ved, at et dansk selskab etablerer en filial, et kontor eller en fabrik i Grønland, eller får et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end 6 måneders varighed i sammenhæng.
Derudover bør et dansk selskab være opmærksom på reglen om ”ledelsens sæde”, hvorefter et grønlandsk selskab kan være omfattet af dansk beskatning, hvis ledelsen af det grønlandske selskab reelt foretages fra Danmark.
Hent og læs hele i publikationen nedenfor