Fradrag for udgifter til hushjælp – Servicefradrag
Fradrag for udgifter til hushjælp – Servicefradrag
Skattefradrag for visse udgifter til hushjælp (servicefradrag) er gjort permanent.
Private har mulighed for skattefradrag for udgifter til hjælp i hjemmet og i sommerhuset.
Private har mulighed for skattefradrag for udgifter til hjælp i hjemmet og i sommerhuset.
Hvem kan få fradrag?
Alle, der er fyldt 18 år og afholder udgifter til hushjælp, kan få fradrag.
Hvad kan fratrækkes?
Det er kun udgifter til arbejdsløn inklusive moms, som kan fratrækkes. Hvis der også betales for materialer, skal regningen indeholde en specifikation af den samlede betaling.
Hvor meget kan fratrækkes?
Der kan fratrækkes op til 17.500 kr. (2025) pr. år pr. person (2024: 11.900 kr.).Ægtepar og samlevende kan altså fratrække samlet 35.000 kr. for 2025. For ægtepar og samlevende er det uden betydning, hvem der har betalt.
Hvornår kan fradraget foretages?
Fradraget kan som udgangspunkt foretages i det år, hvori udgifterne er betalt. Hvis udgifterne betales inden udgangen af februar måned i det efterfølgende år, henføres fradraget dog til det år, hvori arbejdet er udført. For arbejde udført i 2025, og hvor regningen er betalt senest den 28. februar 2026, henføres fradraget således til
2025.
Hvor meget spares der i skat?
Fradraget gives på selvangivelsen som et ligningsmæssigt fradrag og har en skatteværdi på ca. 25 % ekskl. kirkeskat. Et ægtepar, der tilsammen fratrækker det maksimale beløb, opnår således en skattebesparelse på ca. 8.750 kr. Populært sagt betaler skatten altså ca. 25 % af regningen til arbejdsløn inkl. moms.
Hent og læs hele publikationen nedenfor
Læs mere her