Nye varekoder fra 1. januar 2026 – er dine systemer klar?
Nye varekoder fra 1. januar 2026 – er dine systemer klar?
Det kan være en administrativ tung opgave at tilrette virksomhedens systemer til de nye varekoder på toldområdet, men der er ingen vej udenom, hvis man vil undgå, at varer bliver tilbageholdt.
Med virkning fra 1. januar 2026 opdateres de varekoder, der anvendes ved indfortoldning. Det er EU's varenomenklatur, som bygger på det internationale Harmonised System (HS). Varekoder bruges til at fastsætte toldsatser og statistiske formål ved handel med varer ind og ud af EU.
Der kommer både nye varekoder, ligesom indholdet af nogle af de eksisterende varekoder bliver ændret.
Det er både de såkaldte KN-koder for varer, der eksporteres, og TARIC-koderne for varer, der importeres, som justeres. Det er vigtigt, at virksomhederne inden udgangen af året får opdateret deres systemer efter de nye varekoder. Anvendes en varekode, der ikke længere findes, bliver toldangivelsen nemlig afvist med den konsekvens, at varerne tilbageholdes, indtil en gyldig varekode anvendes.
Disse ændringer træder i kraft fra 1. januar 2026, med undtagelse af fjernelsen af bestemmelsen for julepynt, som havde virkning fra 1. november.

KN-koder
De ændrede varekoder kan findes ved at slå op i EU-Kommissionens gennemførelsesforordning 2025/1926, der er et omfattende værk på over 1.100 sider, eller ved at bruge kommissionens korrelationstabel. Nye varekoder er markeret med et stjernesymbol, mens et kvadratsymbol markerer, at indholdet af en varekode er blevet ændret.TARIC-koder
Ikke alle de nye varekoder klar endnu. Det forventes, at de først er fuldt tilgængelige sidst i december. Virksomhederne har mulighed for at holde øje med, om de nye koder er klar ved at søge i TARIC-systemet under ”Korrelationstabel” i menuen ”Nomenklatur”.De vigtigste ændringer
- Nye og opdelte varekoder for bl.a. lithiummaterialer, kunstig grafit, fotovoltaiske wafere og doteret silicium.
- Særlige underpositioner for stålrørstårne og tårnsektioner til vindmøller samt vindmølleblade, rotorer og statorer til hydrauliske turbiner.
- Nye underpositioner for brintbrændselscellegeneratorer, vekselrettere med optimal energikonvertering, separatorer af plastfolie og galvaniske cellestakke.
- Ændringer og tilføjelser i kemikaliekapitler, bl.a. for dichlorethylen og visse halogenderivater.
- Nye varekoder for fileter af hajer og justeringer i supplerende bestemmelser og enheder for udvalgte varekoder.
- Opdaterede beskrivelser og placering af fodnoter for flere varekoder, bl.a. majs, fiskeprodukter og kødvarer.
- Fjernelse af supplerende bestemmelse for julepyntsartikler (kapitel 95).
Disse ændringer træder i kraft fra 1. januar 2026, med undtagelse af fjernelsen af bestemmelsen for julepynt, som havde virkning fra 1. november.